Quistgaard

Midtvejsevaluering

2011-07-29T08:32:00.000+02:00

I dag går jeg ind i 22. graviditetsuge, dvs at jeg nu er mere end halvvejs i min graviditet - Der er 19 uger til Prinsessen (forhåbentlig) melder sin ankomst.

I starten af graviditeten døjede jeg med kvalme. Jeg havde lige nået at tænke - Nej hvor skønt at jeg slet ikke har kvalme, og så ramte den ellers også bare! Det var hårdt og træls at have kvalme, samtidig med at bacheloropgaven bare skulle skrives, praktikbesøg skulle overståes m.m når man mest bare havde lyst til at ligge i sengen og lide i stilhed! Alle gode råd blev afprøvet, men der var ikke noget som hjalp særligt godt.
Kvalmen gik heldigvis over - Fra den ene dag til den anden!
I stedet for kvalmen tog bækkenløsningen så over - Tidligere traumer på bækken og lænd disponerer ekstra meget til bækkenløsning, og et biluheld som 15 årig og et fald fra en hest som 20 årig er åbenbart mere end rigeligt som udløsende faktorer.
Jeg blev færdig med min uddannelse d. 25/6-11 og blev derefter sygemeldt indtil fødslen, så bækkenet kan få den ro det har brug for. Det er godt og trygt at kunne gå hjemme og passe på sig selv, især efter et besøg hos min fysioterapeut i mandags (d. 25/7), som meget nedslående kunne konstatere, at "det bliver jo kun værre fra nu af". Jeg er nu udstyret med et bækkenbælte, og det er tæt på at være min nye bedste ven - For hold op hvor det virker! Min fysioterapeut kunne samtidig fortælle, at det nok var en idé at begynde at prioritere alle aktiviteter grundigt - En daglig gåtur kan være en rigtig god idé, men ikke hvis man også har lavet en masse andre ting den dag.
Dem, som kender mig godt ved, at det der med at sidde stille og lade andre ordne hus og have, det passer mig enormt dårligt. Jeg får dårlig samvittighed omgående, når Morten finder støvsugeren frem. Han er heldigvis meget omsorgsfuld, og er fuldstændig ligeglad med, at jeg ikke kan deltage aktivt i det huslige for tiden. Det vigtigste er nemlig at jeg passer godt på mig selv og vores lille pige synes han. Det må jeg så prøve at huske på!
Nu skal det jo heller ikke forståes som om, at det bare er rigtig træls det hele, for det er det absolut ikke! Når man ser et billede som det lige nedenunder og når man mærker livstegn den lille prinsesse, så forsvinder alle problemer og bekymringer som dug for solen!

Det er svært at få ind i hovedet, at det der billede er af vores barn, og ikke bare nogen andres! Men det bliver fantastisk at blive forældre - Vi glæder os!

Vi har købt en bog hvor man kan beskrive det første leveår, begyndende fra den dag man finder ud af man er gravid. I den bog er der blandt andet plads til, at skrive et brev til sit ufødte barn. Det er vi igang med, vi skriver bl.a. alle de ting hun oplever før hun bliver født. Listen er allerede lang.

Konklusionen her lidt mere end halvvejs må være:

Selvom det nogle gange er rigtig træls at have ondt i bækkenet om aftenen, så er det sandelig det hele værd, når man tænker på, hvad der venter!

Vores eget lille julemirakel!

2011-05-29T22:16:00.000+02:00

Vi venter vores første barn, det er fantastisk, vidunderligt, stort og helt ubeskriveligt dejligt!
Forventet ankomst er 9. december.

Kom, maj, du søde milde!

2011-05-01T16:10:00.000+02:00

Kom, maj, du søde, milde!
Gør skoven atter grøn,
og lad ved bæk og kilde
violen blomstre skøn.

Maj 2011 byder, for vores vedkommende, på:

- En masse (unødig) stress over en bacheloropgave som snart skal afleveres.

- Hygge med gode venner og veninder.

- Kinesiotapekursus til studievenlig pris.

- Hentning af skøn lille ny hundehvalp - Det kan ikke beskrives, hvor meget vi glæder os til, igen at kunne høre lyden af hundepoter på gulvene i huset.

- Landsmøde i Strandby (dog bliver gemalen hjemme ved hundebabyen den weekend) - Og iih hvor jeg glæder mig til at se den skønne by i nord igen!

- Konfirmation hos den yngste svoger.

- En masse andre, forhåbentlig gode, ting som vi endnu ikke kender til.

Sorg

2011-03-17T12:23:00.000+01:00

Zzzzzz

Har mistet min hund, min træningsmakker, min bedste ven, min tryghed, mit et og alt.

Beslutningen om, at han skulle have fred var rigtig, det er der slet ingen tvivl om. Men huset er blevet alt for tomt, stille og nærmest sjælløst. Vi har aldrig prøvet andet, end at Obelix var her - Har ikke en gammel rutine vi bare kan vende tilbage til .

Han har altid fyldt meget, både fysísk og psykisk. I en periode hvor angst og utryghed har fyldt (alt for) meget i min hverdag, har han været der med trøstende snudepuf og en pels man kunne gemme sig i når man havde brug for tryghed. Han vidste altid præcis hvornår man havde brug for ham og hvor meget omsorg han skulle give.
Hold op hvor det mangler nu!

Tiden går, i morgen er det 3 uger siden vi sagde farvel til ham, siden jeg sidst så hans skønne brune hundeøjne og krammede ham for sidste gang (heldigvis uden at vide, at det blev sidste gang). Det føles som om det er en evighed siden!

Der er indrettet en hylde i bogreolen med yndlingsbamsen, en haletot og den hvide brystplet som vi klippede af. Rosetterne fra udstillingerne - Den første udstilling hvor vi fik bevis på, at han var en af de bedste hvalpe. Og halsbåndet og hundetegnet, som et evigt minde om, at han var her.

Savnet er uendeligt stort stadigvæk og sorgen sidder dybt i mig som en trofast følgesvend.

Lykken er ....

2010-12-13T18:57:00.001+01:00

... at have gode veninder!

Denne smukke smukke buket blomster blev leveret ved vores hoveddør i dag.
Til mig fra en veninde fordi hun måtte interviewe mig til en opgave hun skriver på uni. Sammen med buketten var en flot æske chokolade og det sødeste kort.
Så blev denne helt almindelige og grå decembermandag alligevel dejlig :)

(må hellere huske, også at nævne, at min søde mand havde købt en hyacint til mig på vej hjem fra arbejde! Føler mig virkelig velsignet med alle de gode, omsorgsfulde og dejlige mennesker i mit liv.)

Intet nyt er godt nyt

2010-09-05T22:32:00.000+02:00

Meeen der kan også blive for tavst.

Der er sket meget siden marts måned. Også mere end jeg kan skrive om lige nu.

Ganske kort kan jeg dog fortælle, at sommerferien er slut nu. Den sidste lange sommerferie som studerende. I morgen starter 6. semester. Der er 7 i alt. Det betyder også, at på dette tidspunkt næste år, er jeg (forhåbentlig) færdiguddannet fysioterapeut.
Hvad mon det næste år byder på?

Ha' en god uge alle sammen :)

Det er i dag et vejr!

2010-03-02T21:08:00.001+01:00

Det er i dag et vejr, et solskinsvejr!

O søde vår, så er du atter nær!

Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter,

nu vil jeg gå og købe hyacinter

og bringe dem til én, som jeg har kær.

Hun købte af de hvide og de blå

hun købte af de smukkeste, hun så.

Det er i dag et vejr! Og solen skinner!

Og om mig svæver lutter lyse minder,

dem ta'r jeg med til den, jeg tænker på.

Og de kom svænde i ring og rad.,

Hun gik imellem dem og var så glad.

Det er idag et solskin uden mage!

Og jeg har solskin nok til mange dage,

og jeg må kysse hvert et lille blad.

Hun kyssede dem alle, hver især,

hun bragte dem til den, hun havde kær.

Min ven, her kommer jeg med hyacinter!

Min ven, nu glemmer vi, at det er vinter!

Det er idag et vejr, et solskinsvejr-!

Årsregnskab

2009-12-30T09:32:00.001+01:00

Inspireret af erhvervslivet og deres årsregnskaber, er det nu tid til at gøre status over det forgangne år.
Det har på alle måder været et utroligt begivenhedrigt år med enkelte sørgerlige begivenheder og rigtig rigtig mange gode og glade begivenheder.

Hvis vi starter helt fra begyndelsen, den 23. januar 2009, så var det datoen hvor Morten havde sin aller sidste eksamen på Teknikum i Odense. Han blev færdig som svagstrømsingeniør med en rigtig flot karakter. En lille uges tid senere hjalp Mortens forældre med at holde en stor fest, så vi kunne fejre Morten. Det blev en rigtig dejlig aften.

Det var også der i begyndelsen af februar, at planerne om huskøb for alvor begyndte at tage form. Vi fik et tilbud vi ikke kunne sige nej til, og endte med at købe Bedstemors gamle hus. Det trængte i den grad til en kærlig hånd, og det har været et kæmpe arbejde at få det gjort beboeligt igen. Men med god hjælp fra vores familier lykkedes det, og den 1. november flyttede vi ind i vores nye hjem. Vi er faldet rigtig godt til allerede og det er en skøn fornemmelse at have fået eget hus.
Morten blev som så mange andre nyuddannede ingeniøre hårdt ramt at jobmanglen. Heldigvis manglede hans far hjælp i firmaet og der har Morten arbejdet siden 1. februar.

I april måned kunne vi fejre 2 runde fødselsdage ( i hvert fald en rund og en halvrund). Den 3. april blev min lillebror, Kristian, 20 år gammel og det blev selvfølgelig fejret med maner. 9 dage senere, d.12. april blev Morten 25 år. Det fejrede vi med et surpriceparty i sommerhuset og det var rigtig dejligt at se, at Morten som ellers havde forsvoret at der ikke skulle gøres noget ud af det, alligevel blev rigtig glad for at blive fejret.
En særlig sød tanke var de to "små" kusiner som kom med kanelsnegle til Morten fordi de havde hørt, at når man bliver 25 og ikke er gift, så skal man have kanel.
Den 25. og 26. april fejrede vi konfirmation for hhv. Mortens lillebror Simon og min kusine Nanna, det var nogle dejlige fester.
I april måned besluttede vi også endeligt, at begynde at lede efter et nyt familiemedlem. En newfoundland hvalp.

Maj måned bød på årets store sorg. Min farmor, som altid har haft en speciel plads i mit liv, blev indlagt på sygehuset som så mange gange før. Denne gang kom hun desværre ikke hjem igen. Efter en uges tid på sygehuset opdagede lægerne, at en udposning på en stor blodårer i maven var revnet, så blodet flød ligeså langsomt ud i bughulen, uden at lægerne kunne gøre noget.
D. 14. maj 2009 døde min farmor. Hun er savnet!

I juni måned skete der mange dejlige ting.
Den 16. juni havde mine forældre sølvbryllup og også de blev fejret med en overraskelse, de havde frabedt sig al opmærksomhed, men vi var nogle stykker som valgte at se stort på det. Det blev til en rigtig hyggelig og uformel aften med god mad på terassen i Risskov. En stor tak skal i den forbindelse lyde til de 3 af min mors veninder som var bagmændende.
En uge efter sølvbrylluppet blev Kristian student. Det var stort at være på det gamle gymnasium igen, og det var stort at se sin lillebror på studenterhuen på hovedet.
Juni blev også måneden hvor den gamle hvide Golf måtte lade livet til fordel for en splinterny Suzuki Alto. Det har vi bestemt ikke fortrudt :)

Jeg nåede lige at fejre fødselsdag i Odense d. 8. juli, vi var også i Herning og opleve Bruce Springsteen. Det var stort.
2 dage efter pakkede vi vores personlige ejendele sammen og satte kursen mod Egtved. Den 11. Juli flyttede vi nemlig i sommerhus i Hejlsminde, det skulle blive vores hjem frem til d. 1. november da huset stod færdigt.
Den 11. juli blev vi også en mere i familien, vi hentede den "lille" 8 ugers newfoundlandhvalp Obelix i Højer og han har síden været kilde til både stor glæde og frustration. Han er nu 7 mdr gammel og er i den grad kommet i trodsalderen. Det kræver tålmodighed og han er ind i mellem billigt til salg.
Den 31. juli blev nøglerne til lejligheden i Odense afleveret, det var meget specielt. Vores fælles liv startede i Odense og det var med blandede følelser at vi tog afsked med byen. Vi er rigtig glade for den beslutning og vi nyder at have fået jysk grund under fødderne igen.

August måned stod i bryllupsplanlægningens tegn, alle de sidste ting skulle falde på plads inden den store dag oprandt d. 12. september.
Vi havde en helt igennem fantastisk bryllupsdag, det var uden tvivl årets fest. Meget overvældende og meget rørernde. Jeg kan slet ikke beskrive med ord hvor dejlig en dag det var.

Oktober måned stod i den grad i istandsættelsens tegn, det var nu det sidste seje træk skulle sættes ind. Det kostede både blod sved og tårer, at få huset færdigt, men det lykkedes :)
Den 1. november blev adressen skiftet fra vinkelvej 2 til Æblehaven 1 og vi har fået indrettet os rigtig godt efterhånden.
I november måned blev familien så endnu et medlem størrer. Vi besluttde os for at anskaffe en kat, som kan tage sig lidt kærligt af de mus der bor her. Det blev til en lækker lille blandingskat som selvfølgelig blev døbt Asterix.
Han er en spilopmager og selvom ham og Obelix havde deres startvanskeligheder så går det efterhånden rigtig godt og de skal nok ende med at blive fine venner.
Desværre var Morten og jeg så uheldige også at få svineinfluenza, det kostede 10 dage i sengen før vi var på benene igen og det betød desværre også, at jeg måtte udskyde en eksamen til midt i januar.

December måned har selvfølgelig stået i julehyggens tegn, vi har haft tid til at nyde julepynten og hinanden, og vi har nydt alle de gæster som er dumpet ind forbi i månedens løb.
For første gang har også haft vores eget juletræ, egen avl endda, det har skabt lidt ekstra julehygge.
Juleaften fejrede vi hos Mortens familie her i Egtved og hvor var det dejligt, at man bare kunne gå hjem om natten.

Nu er vi ved at være klar til at tage afsked med det gamle år og det gamle årti, vi glæder os meget til at se hvad det nye år bringer.
Vi fejre nytår i Hejlsminde, i sommerhuset, sammen med et vennepar. Det bliver en aften i hyggens tegn og vi glæder os :)

Mange tak til alle jer som har været med til at gøre 2009 til det det blev.

Med ønsket om et godt og velsignet nyt år.

Velkommen til Kong Vinter

2009-12-16T19:05:00.001+01:00

Så er vinteren for alvor kommet til Danmark. Man forundres næsten over, hvordan man, fra den ene dag til den anden, kan blive passificeret fuldstændig af naturen.
Jeg var en af de mange som begav sig afsted i morges selvom jeg burde have holdt mig hjemme.
Det blev en lidt for spændende køretur, jeg fik både snurreture og gled af vejen, men det gik og jeg kom da også helskindet hjem her til eftermiddag.

Snevejret er noget helt specielt i år. Det er første gang vores "lille baby" oplever sne, og det var simpelthen så morsomt at se ham tumle rundt i haven her til eftermiddag.

Har taget stilling - Har du?

2009-09-30T20:34:00.000+02:00

I dag kom vores nye sygesikringskort, så nu er vores navneændringer officielle, det er lidt en speciel følelse, men en dejlig følelse.
Sammen med de nye sygesikringskort lå der et donorkort og af en eller anden grund har vi bare aldrig rigtig fået sat det der kryds.
Nu har vi sat det, begge to, vi har her til aften givet fuld tilladelse til, at vores organer kan gives væk når vi ikke længere selv skal bruge dem.
Ved et lidt sjovt tilfælde kom jeg til at se noget af Qtv (en udsendelse fra Kanal 4), hvor der netop var fokus på organdonation.
Jeg er glad for min beslutning, og for Mortens, og jeg synes det er helt enormt vigtigt at man husker at tage stilling til om man vil være organdonor.

Hvis du ikke allerede har taget din beslutning, så stil lige dig selv det her spørgsmål:

Hvis du en dag bliver så syg, så du har brug for et nyt organ for at overleve, ville du så tage i mod det?

Bryllup, nygift og navneforvirring

2009-09-14T17:25:00.002+02:00

Endelig kom dagen vi har ventet på, det blev d. 12. september og vi havde en helt vidunderlig dag fyldt med kærlighed, glade mennesker og dejlige minder (billederne følger senere).
Jeg kunne skrive i timevis om vores bryllupsdag og alligevel ville de, som ikke var til stede, slet ikke kunne få et dækkende indtryk af hvordan det var. Det kan slet ikke beskrives med ord.

Her, 2 dage efter brylluppet begynder vi ligeså langsomt at vågne fra drømmen, det var jo rigtig nok, det skete virkelig. Det kan være svært at forstå til tider, så går vi ud i udestuen og kigger på alle vores gaver, de står der, som tydelige beviser på at det ikke bare var en dejlig drøm.
Vi holder fri i dag, begge to. Vi har sovet længe og vi har været i Inspiration og bruge gavekort - en saftcentrifuge er det blevet til, så nu er der hjemmelavet æblemost i køleskabet, Uhm! Vi har nydt hinanden og stilheden.

Her til morgen skulle Morten ringe til et firma i Tilst, de tørrer og presser blomster, og min brudebuket skal tørres. Han præsenterede sig (som sædvanlig) således: "Du taler med Morten Daugaard." Det er jo heller ikke helt forkert, for han hedder stadig Daugaard, det gør vi begge to nu, men vi hedder også begge to Steensen. Det kræver lige lidt tilvænning, sådan at have fået nye navne. Der er også en masse praktiske ting der skal huskes, vi skal have nye kørekort, nye pas, nye dankort og nye sygesikringskort.

Måske burde denne blog også skifte navn?! Jeg hedder ikke længere Quistgaard, men alligevel så kan jeg ikke helt skille mig af med det navn, det betyder stadig meget for mig.
Navnet stammer fra min farmors far, da min farmor blev døbt blev hun døbt Rigmor Stentoft Qvistgaard, da hun så blev gift med min farfar kom hun til at hedde Stentoft Steensen, men min far og alle hans brødre blev døbt Quistgaard Steensen, som også er det jeg har heddet indtil nu.
Derfor har jeg også besluttet, at lade bloggen beholde sit navn.

Når en dør lukkes ...

2009-08-17T22:26:00.003+02:00

I dag lukkede vi døren til lejligheden i Odense. Det har vi gjort mange gange før, men så har vi altid haft vores nøgler med os. Nu har vi ikke længere nøgler til lejligheden. De er afleveret, lejligheden er ikke længere vores.
Det er en meget speciel følelse, sådan at aflevere nøglerne til sit gamle liv. For det er jo det vi har gjort.

Vi flyttede sammen for første gang i Odense, vi har oplevet store glæder og store sorger i Odense, jeg er startet på min uddannelse i Odense, Morten er blevet færdig med sin uddannelse i Odense. Mens vi har boet i Odense har Morten været i praktik i Struer i 6 mdr, det betød at han kun var hjemme i weekenderne.

Nu står vi overfor en ny dør der skal åbnes, et nyt kapitel i vores liv skal til at begynde. Vi er blevet voksne (i hvert fald på papiret), har lånt en masse penge i banken og har købt hus og kummefryser, vi skal giftes lige om lidt. Vi har egen bil og hund.

Vi er glade for de beslutninger vi har taget. Vi glæder os helt enormt meget, til huset er indflytningsklart (1. okt senest) og vi nyder virkelig at have fået Obelix som 3. familiemedlem. Han er hundehvalp med stort H og han elsker at tumle og være fræk, men ligeså vild og ustyrlig som han kan være ligeså nuttet og putteglad er han heldigvis også.

Han er allerede dobbelt så stor som da vi fik ham for en måned siden og han har det lækreste strithår på hovedet. En rigtig bandit at se på!

Nu med baby :)

2009-07-14T08:42:00.005+02:00

Den 11. Juli blev vi forældre til en 8 uger gammel hundehvalp, Obelix, han er Newfoundlænder og når han er voksen vil han ca. være 80 cm høj og veje 80 kg.

Lige nu er han en lille uldtot på 9 kg. Han er en charmetrold uden lige og han ved lige hvad han skal gøre for at få os til at smelte.
Han elsker at lege, helst lidt voldsomt og det er sjovt at bide i alt hvad han kan få fat i. Men han elsker også at putte og han er allerede blevet rigtig god til at sige til når han vil ud og tisse og han kan også lystre sit navn (når han gider) ;)

Om 4 uger begynder han til hvalpetræning sammen med mig, det glæder vi os til.

Han elsker at ligge i haven, faktisk vil han aller helst være der ude, så nu har vi hegnet det hele ind, så kan han gå ud og ind som det passer ham.

Det er tydeligt, at han føler sig mere og mere hjemme, så vi ser mere og mere til banditten i ham. Heldigvis er han også dejlig nem at have med at gøre.

Igår var han ved stranden for første gang, det synes han var rigtig sjovt.
Man blir' træt af at være hundehvalp og han er heldigvis rigtig god til at sove om natten også.

Sommerferie

2009-06-29T22:18:00.003+02:00

I dag har jeg fået sommerferie. Jeg afsluttede dette semester med en eksamen i Fysioterapiteori og metode. Jeg fik 12 og enormt meget ros, så jeg er helt rundtosset stadigvæk. Men glad og stolt :)

Ferien i år byder på mange spændende oplevelser. På næste onsdag har jeg fødselsdag og det fejre vi sammen med Bruce Springsteen onsdag aften. Det blir spændende!
Lørdag d. 11. flytter vi fra Odense og til Christiansfeld hvor vi skal bo i sommerhus indtil huset i Egtved er klar til at flytte ind i. Det bliver rigtig dejligt at have en have man kan nyde sommeren i, det glæder jeg mig til.

Vi får også brug for haven for d. 11. juli bliver vi en hundehvalp rigere (se billedet) Vi glæder os simpelthen så meget til at få lille Obelix (fordi han blir stor og godmodig) hjem til os.
Obelix er en Newfoundlænder og han har simpelthen det skønneste temprament. Det var kærlighed ved første blik!

Hello my friend we meet again ...

2009-06-17T12:09:00.002+02:00

Nogen ved det, andre har måske haft det på fornemmelsen, men i løbet af de sidste par måneder har jeg bare været enormt stresset, ked af det, presset, vred, syg, træt, sur og gal og der har været mange forskellige grunde til det.

Hovedårsagerne har nok været at jeg har haft problemer med, at gennemskue hvad jeg har gjort/eller ikke gjort siden jeg i den grad skulle igennem en svær tid.
Den ene ting efter den anden har påvirket mig, en elsket farmor der døde, et kæledyr der gjorde det samme, en balancevirus der satte mig totalt ud af spil og en masse stress omkring eksamenstid og andre ting. Jeg ville jo mene, at eksamen er rigeligt stressende i sig selv.
Jeg tror ikke jeg på noget tidspunkt har følt mig helt forladt, eller svigtet af ham der styrer disse ting, men jeg har stadig været sur på ham, for hvorfor skal det hele altid ramle sammen? Og hvorfor sker det altid, lige som jeg synes at alting er virkelig fedt? Og tør man overhovedet glæde sig over noget igen? Hvad koster det næste gang?

Og så er det jo, at jeg må indrømme, at jeg stillede ham vores kære Gud et ultimatum, et lidt strengt et af slagsen, men jeg havde en stor eksamen igår og jeg var nervøs for hvordan det ville gå. Men jeg synes også, at det var enormt unfair at jeg oveni alt andet skulle kæmpe med reeksamen. Derfor sagde jeg til ham, at hvis ikke jeg bestod, så ville jeg overveje om han overhovedet var værd at samle på.
Måske har han taget min trussel meget bogstaveligt, for jeg bestod jo i rigtig fin stil og ud over det, så blev dagen igår bare fantastisk, der skete så mange gode ting.

For det første, så havde mine forældre sølvbryllup igår, det er jo en præstation nu til dags, og jeg er stolt af dem.
Vi var også i banken og det viste sig jo at vores byggelån endelig er gået igennem og at vi kan få dobbelt så meget at bygge om for, som vi havde regnet med. Vurderingen på vores hus er også kommet tilbage og det var så sandelig også gode nyheder, huset er vurderet til mere end 500.000 mere end vi overhovedet havde turdet håbe på det ville blive.

Jeg skyndte mig at takke og undskylde over for Gud - Det var jo heller ikke ment så alvorligt.

På vej til Århus i bilen hørte vi Creed, et kristent rockband der laver noget fantastisk musik. Særligt to af deres sange rørte mig, en der beskriver hvordan jeg har haft det i lang tid og en der beskriver den fantastiske følelse jeg igen har over livet og alle dets forunderligheder. Udpluk af teksterne kommer her:

Først har vi "Don't stop dancing" :

At times life is wicked and I just can't
see the light
A silver lining sometimes isn't enough
To make some wrongs seem right
Whatever life brings
I've been through everything
And now I'm on my knees again

But I know I must go on
Although I hurt I must be strong
Because inside I know that many
feel this way

Og så har vi "My sacrifice":

Hello my friend, we meet again
It's been a while, where should we begin?
Feels like forever
Within my heart are memories
of perfect love that you gave to me
Oh, I remeber!

When you are with me, I'm free,
I'm careless, I believe.
Above all the others we'll fly
This brings tears to my eyes
My sacrifice.

Nu har jeg snart sommerferie, jeg mangler 1 eksamen, d. 29. og så venter 2 mdr med husbygning, afslapning og bryllupsplanlægning. Jeg glæder mig.

Farmor 2

2009-05-15T21:36:00.002+02:00

Det næste opkald kom igår morges lidt over 8. Min farmor sov stille ind ved 7.30 tiden. Igår og i dag er blevet brugt i Hedensted på at få sagt farvel, i dag blev der holdt en flot mindehøjtidelighed i forbindelse med, at låget blev lagt på kisten.
En meget smuk måde at få sagt det sidste farvel inden begravelsen på onsdag.

Min farmor var en fantastisk dame og hun efterlader en stor tom plads i mit liv.

Farmor

2009-05-13T11:06:00.002+02:00

Endnu en gang har jeg fået et "Din farmor er døende"opkald og denne gang ser det desværre ud til at være sandt. I mandags opdagede lægerne at der er gået hul på en udposning på en af de store blodkar i min farmors mave. Det eneste lægerne kan gøre er, at sørge for at min farmor ikke har ondt den sidste tid.
Min farmor er en gammel dame og det sidste års tid har hun ikke haft det godt, så det bedste for hende er selvfølgelig hvis hun kan få lov at få fred.
Alligevel er der noget i den sætning, "Så er det jo også bedst at hun får fred" der irriterer mig, eller på en eller anden måde gør det hele lidt mere træls. Især når andre folk siger det.
Jeg havde en oplevelse igår aftes hvor den sætning blev sagt efter at jeg var blevet spurgt hvordan det går med min farmor. Selvom det nok ikke har været hensigten så kunne jeg bare ikke lade være med at føle, at eftersom det er det bedste for min farmor, så er det da helt åndssvagt at gå og være ked af det. Men det er jeg altså, ked af det! For selvom jeg føler at jeg er lidt mere afklaret omkring det denne gang, så er min farmor stadig en dame som har betydet rigtig meget i mit liv, en dame som jeg holder rigtig meget af.
Jeg har været på sygehuset både mandag og igår, og jeg føler at jeg har fået sagt ordentligt farvel. Nu er der kun tilbage at vente. Vente på det næste opkald fra min far.

Ny blog

2009-03-31T11:14:00.001+02:00

Jeg vil blot informere interesserede læsere om, at man kan følge med i bryllupsplanlægning m.m på

http://bryllup12-09-09.blogspot.com/

Her hos mig

2009-03-16T18:40:00.002+01:00

I sidste uge fik jeg en stor buket påskeliljer af Morten, eller jeg fik faktisk 2, den ene visnede bare uden at springe ud desværre. Den anden der i mod, den er sprunget ud nu, og hele vores stue dufter fantastiskt af påskeliljer. De er så flotte!

Der sker jo en masse nyt i vores liv for tiden, nogen gange er det lidt svært at følge med, men samtidig er det også utroligt spændende!

Vi har endelig, efter lang tids halvintens søgning, fundet drømmehuset.
Vi har begge to haft en drøm om at flytte tilbage til Jylland når jeg også er færdig med at læse, men for en god måneds tid siden, dumpede der et tilbud ned i skødet på os og vi kunne bare ikke sige nej. Et hus i Egtved, ved Kolding. Huset er gammelt og skal totalrenoveres inden det bliver beboeligt, men det kan blive et fantastisk lækkert hus når det er færdigt. Huset ligger på en stor stor grund, 3600 Kvm, og der er en flot velanlagt og velplejet have.
Morten har, med god hjælp fra Lillebror Jesper, revet stort set alt ned inde i huset.
Køkken og badeværelse er fjernet, 2 vægge er revet ned, lofter er pillet ned og gulve er pillet op. Snart starter genopbygningen, med isolering og gulvarme i gulvene, isolering i ydervægge og lofter og maling i massevis, det er spændende og sjovt og en smule uoverskueligt, men resultatet bliver godt! I lørdags var vi i Kvik og vælge køkken, det bliver ikke helt så billigt som de reklamere med i tv, men tilgengæld bliver det lækkert, nyt og med masser af plads.

Vi håber på, at kunne flytte ind i huset senest til august og vi tror på, at det nok skal lykkes at blive færdige til "deadline" :)

I skolen går det godt, det er fedt at gå der. Vi er kommet i gang med den "rigtige" del af uddannelsen, der hvor man lærer at behandle skader, sygdomme m.m. De to første semestrer har taget udgangspunkt i "Det raske menneske" og nu begynder alt det andet. Vi skal snart i praktik, ud og have vores egne patienter/brugere/borgere for første gang. jeg skal på OUH, 14 dage i rehabiliteringen, og jeg er super spændt! I næste uge har jeg min første eksamen, i Elterapi, så mandag, onsdag eller fredag er første del af "El-terapi-behandler-uddannelsen" klaret.

Jeg må hellere stoppe igen, inden mit indlæg blir så rodet så i ikke kan finde hoved og hale i det.

Håber alle har det godt!

"En vintergæk ...

2009-02-26T11:34:00.003+01:00

... En sommernar, en fugl foruden vinger, en lille ven som har dig kær, en kærlig hilsen bringer".

Fandt billedet af vintergækken igår og der er altså noget helt specielt over denne lille, hvide og måske også lidt skrøbelige blomst.

Jeg får altid en helt særlig følelse af varme og glæde i kroppen når jeg ser årets første vintergæk i en have. Tanken om, at denne lille blomst kæmper sig frem mod lyset gennem mørke og kulde er jo lidt fantastisk, for hvis denne lille blomst kan overvinde vinterens mørke og kulde, kan vi så ikke alle sammen det?
Om lidt bliver det forår og vi kan nyde synet af den smukke natur. Det er da en fantastisk gave!

Velkommen tilbage til livet!

2009-02-11T20:42:00.002+01:00

I dag har jeg, ENDELIG, bestået den berygtede, den frygtede og den meget skræmmende "Anatomieksamen".
Jeg trak et af de aller værste spørgsmål jeg overhovedet kunne trække, men jeg bestod!

I morgen vender jeg tilbage til livet og skolen. Jeg glæder mig :)

Nu med ingeniør-kæreste :)

2009-01-23T15:12:00.004+01:00

I dag har Morten været til sin afsluttende eksamen på ingeniørstudiet.
Eksamen startede kl 9.45 med 30 minutters fælles præsentation af projekt,
så var Mortens makker inde og forsvare rapport i 30 minutter,
derefter var Morten inde og forsvare rapport i 30 minutter,
så var Mortens makker inde og fremlægge et selvvalgt emne og
til sidst var Morten inde og fremlægge sit emne.
Kl 12.20 var det slut, efter mange timers venten og tvivlen og håben.

De fik begge to 10 - Det er jo for sejt :)

Nu er han ingeniør!

Første eksamen overstået

2008-12-18T14:41:00.002+01:00

Igår havde jeg min første eksamen, patologi (sygdomslærer), det var en skriftlig multiple choice opgave, med 60 spørgsmål og for at bestå skulle man have minimum 40 rigtige svar.
I dag har jeg så fået resultatet, jeg har bestået eksamen, med 56 rigtige svar ud af de 60, Jeg er ovenud tilfreds!
Nu kan jeg begynde at koncentere mig om den næste eksamen, anatomi, d. 12. januar. Den er straks værre!

På søndag tager vi mod Jylland på juleferie, vi skal holde jul hos min familie i år. Det bliver dejligt at komme hjem igen :)

Glædelig jul og et lykkebringende nyt år til jer alle :)

Ventetid

2008-12-05T09:20:00.002+01:00

Jeg holder fri fra skole og fra eksamensstress i dag, eller i hvert fald ind til middag. For tredje gang på tre uger får vi besøg af en tekniker fra TDC, fordi vores telefon og internet ikke rigtig virker. Første gang var det både telefonen og internettet den var gal med. Så kom der en tekniker og skiftede telefonstikkene, telefonen var stadig ustadig men internettet virkede slet ikke. Så måtte vi jo have besøg igen, nu virker internettet sådan nogenlunde, men telefonen er helt død.
Så jeg er spændt på, hvad der holder op med at virke i dag!
Sådan en tekniker aftale betyder, at man skal stå til rådighed fra kl 7.30 - 12, for at lukke teknikeren ind. Derfor har jeg også været tidligt oppe i dag, jeg har tændt min 6-armede lysestage fra IKEA og jeg har lavet en kande kaffe, og så har jeg siddet i min sofa og kigget ud i mørket der ligeså langsomt blev til lys. Det er fantastisk med sådan nogle morgener!

Legenden om fodsporene

2008-11-20T10:41:00.004+01:00

Der fortælles om en mand, der var kommet i himlen. Gud tog selv imod ham og talte venligt med ham. I samtalens løb spurgte Gud ham, om han havde lyst til at se tilbage på sit liv. Det havde han.

Det var ligesom en film, der vistes for hans øjne. Han så hele sit liv, både det gode og det onde, både det lyse og det mørke. Men efterhånden var der en bestemt ting, han lagde mærke til: at i alle de lyse og gode dage var der hele tiden to sæt fodspor ved siden af hinanden: hans egne og Guds. I de onde og mørke dage var der dog kun eet sæt fodspor. “Gud, der er noget, jeg må spørge dig om. Når jeg ser de lyse, gode dage, jeg har oplevet, ser jeg hele tiden to sæt fodspor, mine egne og så dine. Du har fulgt mig hele tiden. Men når jeg ser på de onde, mørke dage, jeg har oplevet, da ser jeg kun eet sæt fodspor. Hvordan kan det være? Hvorfor forlod du mig?”

“Menneskebarn”, sagde Gud, “der er noget, du ikke har forstået.
På de lyse, gode dage, fulgte jeg dig. Men På de onde, mørke dage, da bar jeg dig!”

Jeg holder meget af den ovenstående fortælling, og jeg prøver at minde mig selv om den, hver gang jeg har det svært og hver gang jeg er ked af noget. Det er ikke altid lige nemt at huske på den fortælling og det er sjældent, at den fortælling ændre de ting, der gør livet lidt sværere at leve her og nu, men der er en ting den altid gør. Den minder mig altid om, at jeg ikke er alene, heller ikke selv om jeg føler mig helt alene i verden.

Der er altid (minimum) Én, der er der til at hjælpe mig ud på den anden side af mørket, og allerede der, synes jeg altid tingene begynder at se lidt lysere ud.
Selvom jeg stadig synes det hele er lidt træls lige nu, og selvom jeg stadig mangler overskud, så er det præcis som Aerosmith synger i en af mine yndlingssange:

"It's amazing,
with the blink of an eye you finally se the light,
It's amazing,
when the moment arrives when you know you'll be alright,
It's amazing"

Hvorfor skal alting være så svært?

2008-11-14T15:35:00.002+01:00

Nu har jeg lige brug for at komme af med lidt brok igen, så jeg håber i vil "lytte".

Er inde i en af de der trælse perioder igen, alting virker bare så uoverskueligt og urimeligt og svært lige nu. Det har nok en hel del at gøre med, at vejret er så gråt altid og at solen aldrig rigtig får overtaget, for det er godt nok noget nemmere at klare alting når solen skinner. Men det har også en hel del at gøre med, at jeg bare har det som om alt er i mod mig lige nu.

For fjerde gang i dette efterår har jeg fået influenza, og vi snakker ikke bare om en lille smule forkølelse, det er hele turen igennem hver gang. Feber, kvalme, opkast, udmattethed og drønende hovedpine. Det er simpelthen så irriterende og det tager bare så meget energi!

Da jeg var 19 år fik jeg "konstateret" uregelmæssig hjerterytme, min puls stiger lige pludselig helt vildt, fra normal hvilepuls til 150-200 slag/minut og jeg bliver meget forpustet, træt og utilpas, jeg blev først sat i behandling med anfaldsdæmpende medicin og senere forebyggende behandling med hjertemedicin. Da jeg var 21 år synes min læge, at vi skulle prøve at trappe mig ud af medicinen, fordi man kan vokse fra den sygdom. Alt gik godt og jeg har været 100% symptomfri, indtil for ca en måned siden. Men nu er det altså vendt tilbage.

For 14 dage siden havde jeg en lidt ubehagelig oplevelse, jeg sad på en stol og snakkede og lige pludselig besvimede jeg bare, og faldt forover ned på gulvet. Der var overhovedet ingen indikation på, at jeg var ved at besvime, jeg var ikke dårlig, eller i væske- eller sukkermangel, jeg gik bare ud.
Jeg har selvfølgelig været hos min læge for at snakke med hende om det, og hun mener altså, at der er en sammenhæng mellem at jeg besvimede og den uregelmæssige hjerterytme. Derfor har hun også henvist mig til hjertemedicinsk afdeling på Odense Universitets Hospital, så de kan finde den præcise årsag til, at jeg besvimer.
Idag har jeg så fået brev fra OUH, de har givet mig en tid til udredning d. 6. maj 2009. Det er jo fuldstændig til grin. De skal finde ud af, hvorfor jeg besvimede for 14 dage siden, og det har de altså først tid til om 6 mdr.

De har dog været flinke nok til at sende papirer med om frit sygehusvalg, og det er jo også rigtig god service, hvis de så husker at sende papirerne afsted når man beder om at benytte et andet sygehus. Sidste gang jeg prøvede det slettede de mig bare i systemerne og så stod jeg der med håret i postkassen. Havde det ikke været for en ihærdig patientvejleder havde jeg været helt fortabt.
Derfor synes jeg heller ikke det virker specielt overskueligt, at skulle slås med dem endnu engang, om at blive flyttet til et sygehus der ikke har så meget ventetid.

Ud over alt det helbredsmæssige begynder eksamensstressen også at melde sig på banen. Om en måned har jeg den første eksamen i Patologi, om 2 mdr står den på anatomieksamen og sidst i januar er det så idrætseksamen.

Jeg er ved at være godt og grundigt træt af, at være træt og syg altid! Jeg synes eksamensstress i sig selv er alt rigeligt! Jeg kunne egentlig godt snart tænke mig at prøve hvordan det er at have lidt overskud igen.

Undersøgelse og Forslag til Fysioterapeutisk Intervention, Relateret til Børn fra 0-7 År

2008-10-25T14:41:00.003+02:00

Sådan lyder overskriften på den eksamensopgave vi afleverede d. 17. oktober.
I grupper har vi "fundet" et barn, vi har observeret barnets bevægemønster og vi har analyseret og skrevet. Det blev til en lille opgave på godt 6 sider, årets første eksamen.
I min gruppe har vi arbejdet med en et årig dreng, vi har kigget på hans evne til at bruge pincetgreb. Det har været utroligt spændende at arbejde med og vores samarbejde i gruppen har fungeret helt optimalt.
Mandag i denne uge, har vi mødtes tværs af de to fys. hold for at give feedback på hinandens opgaver. Desværre er det ikke alle der har taget denne feedback lige seriøst eller helt har forstået hvad det egentlig drejer sig om. Det har resulteret i, at især to i feedbackgruppen, gjorde det til totalt spild af tid. Vores opgave fik rigtig meget kritik den dag, det meste fuldstændig uberettiget, synes vi selv, og vi sad alle tre tilbage med en følelse af, at de to bare snakkede for at høre deres egne stemmer.
Derfor var det også med lidt blandede følelser, at vi mødte op hos vores underviser i går. Vi var ret sikre på, at vi var bestået, men vi var meget i tvivl om opgavens kvalitet, efter den medfart vi fik mandag.
Vores underviser lagde selvfølgelig ud med at sige, at opgaven var bestået og derefter gik hun ellers igang med at rose opgaven til skyerne. Aldrig i mit liv har jeg fået så meget ros for en opgave som vi fik igår. Vi fik blandt andet at vide, at hvis vi bare fortsætter med at skrive opgaver på den måde som vi gør nu, så kommer vi til at klare os rigtig, rigtig godt frem over. Vores underviser er meget imponeret over vores måde at strukturere opgaven på og vores evne til at holde en rød tråd gennem hele opgaven. Desuden var opgavens marginer fyldt med små smilies og ord som "Godt" og "Fint". Det er simpelthen bare så dejligt at have fået så meget ros, det giver noget af et selvtillidsboost ovenpå en stresset og træls periode på skolen.

Jeg håber i alle sammen har det godt, og er kommet godt igang efter ferien (de af jer der har været heldige at have ferie)

Hvad børn dog siger 2

2008-10-21T17:49:00.001+02:00

Så har jeg igen fået en af de der mails med sjove udsagn fra børn. Denne gang fra en veninde. Vil lige starte med at sige, at nogen af dem er lidt mere stuerene end andre ;)

Inde i grisen findes kød og skinker. Og i rumpen på grisen sidder sylten og
venter på at blive spist.
Claus, 6 år

En del køer er sorte. De er indvandrere.
Pernille, 5 år

Moren hedder høne, faren hedder hane, ungerne hedder killinger og
børnebørnene hedder æg.
John, 6 år

Høns, som går, hvor de vil, lægger finere æg, fordi de slipper for at have
hønsenet rundt om hovedet.
Jørgen, 7 år

Bonden er en vældig lykkelig mand. Først og fremmest fordi han har traktor,
men også fordi han slipper for at gå på arbejde.
Per, 7 år

En psykolog er en gal mand, der slår tanter.
Helle, 6 år

En gynækolog er en mand der ikke ved så meget om halsen på folk.
Lykke, 6 år

Den svenske konge hedder Carl Gustav den tredje i fjerde, og hans familie
hedder Victoria, Madeleine, Adam og Eva.
Ole, 7 år

Forskellen på kvindekroppe og mandekroppe er, at kvindekroppe har flere
hemmelige rum i begge ender.
John, 6 år

Kvinder består af æggestokke, og så tænker de mere.
Pernille, 6 år

Mænd har flere fremspring på kroppen.
Helle, 6 å

En krop er noget der ender i skoene.
Claus, 5 år

Hvis man åbner øjnene, og der er helt sort, så er man bevidstløs.
Lars, 7 å

Næsten alle mennesker har en hjerne. De, der er lidt dumme, har en
kyllingehjerne.
Per, 5 å

Farmor bryder sig ikke om at tage solbad topløs. Det er fordi, hendes
bryster er blevet løsagtige.
Lykke, 6 år

Morfar er så gammel, at han ikke længere kan huske, hvorfor han synes om
kvinder.
John, 7 år

Bønder er li'som deres egen race, li'som håndværkere og forældre.
Lars, 8 år

En mormor er en kvinde med godbidder i lommerne.
Hanne, 6 år

Der findes mange slags hud. Forhuden er for eksempel den hud som man har
foran, mens baghuden er den hud, man har på bagdelen.
Emil, 7 år

Efterår med alt hvad det indebærer

2008-10-15T10:31:00.004+02:00

Efteråret er for alvor sat ind og naturen er simpelthen fantastisk smuk for tiden. Det er dejligt at følge med i.
Mange mennesker forbinder også denne tid med ferie og hygge med børn eller forældre og jeg har da heller ikke tal på, hvor mange sms-beskeder jeg har fået om, hvad jeg mon skal lave i efterårsferien. Svaret er kort og kedeligt - Jeg har slet ikke ferie, vi har endda endnu mere travlt på skolen lige nu end vi normalt har.
Et eller andet sted er det bare enormt uretfærdigt, at alle andre, folkeskoler, gymnasier, universiteter og alle andre uddannelser på min skole, end lige os, kan holde efterårsferie mens vi skal presses til det yderste med undervisning til kl 15 el 16 hver dag, ekstreme mængder læsestof (her snakker vi altså om 100-150 siders læsning til HVER dag) og en eksamensopagve der skal afleveres på fredag.
Ferie er åbenbart bare ikke noget man bruger når man er fysioterapeutstuderende.
Generelt må jeg indrømme, at jeg lige nu har svært ved at overskue skolen, det hænger mig langt ud af halsen, at man skal presses og stresses konstant, det generer mig, at man ikke har tid til at blive liggende i sin seng når man er syg og det generer mig især, at undervisere ikke har skyggen af realistisk syn på, hvad man egentlig kan nå at læse og forberede til timerne.

For tre uger siden ca. blev det konstateret, at vi i gennemsnit har 10 timers undervisning for meget om ugen og siden er der ikke blevet gjort mere ved det. 10 timers ekstra undervisning om ugen giver altså 20 timers ekstra forberedelsestid. Det er jo fuldstændig urealistisk.
Selvfølgelig ved jeg godt, at man ikke kommer sovende til en uddannelse og jeg er også stadig glad for uddannelsen generelt, men lige nu er det hele bare lidt træls.

Der sker dog også enkelte gode ting i hverdagen, nye ting, spændende ting. Jeg har fået et studiejob som receptionist på en kro, det er primært i weekenderne og man har selv mulighed for at planlægge sin vagtplan. Det giver et dejligt pusterum fra skolen og bøgerne at komme lidt ud. Det virker til at være et rigtig dejligt job og jeg er glad for, at jeg har valgt at sige ja tak til det.

Vi har også købt en lille bil, en gammel Golf fra 1988. Den var billig, den er helt nysynet og det er fantastisk at være blevet uafhængig af DSB og deres utilregnelige togtider og overpriser.

Håber I nyder efteråret :)

Ny frisure :)

2008-09-30T22:25:00.003+02:00

Endelig, endelig, ENDELIG! kom vores frisør, Dorte, hjem fra Thailand og endelig havde hun tid til at give vores hår en omgang kærlig behandling :)

Der er simpelthen ikke noget bedre, end at få klippet sit hår, den der følelse af nyklippet hår er bare skøn!

For mit vedkommende resulterede klipningen i, at mit hår nu er 15 cm kortere end det var før, det er noget anderledes, men rigtig rigtig flot!

Morten har endelig fået en frisure igen. Han har ellers bare brugt sin trimmer til at klippe hår med, mens Dorte har været i Thailand.

Men det der næsten er det bedste af det hele er, at Dorte også har sagt "Ja selvfølgelig!" Til at sætte mit hår og ordne min make-up til Mortens og mit bryllup næste efterår. JUBII!

Håber i alle sammen har det godt!

En rigtig træls uge

2008-09-24T13:40:00.003+02:00

Nogen gange har man bare timer, dage og uger som man ville ønske man kunne slippe for. Sådan en uge er Morten og jeg midt i lige nu.

Jeg skulle møde sent i skole mandag og havde nok lige lidt for travlt med at komme ned til min cykel, i hvert fald lykkedes det mig at glide i noget plastik som reklame- eller avisbuddet havde smidt på trappen. Jeg faldt bagover og slog baghovedet ned i et trappetrin mens jeg bandede det her stakkels avis/reklamebud langt væk. Jeg er sluppet billigt, er stadig ør i hovedet og har ondt i hoved og nakke, har vidst reddet mig en lille hjernerystelse. Jeg er ok, jeg er bare drøn ærgerlig over at det altid er mig der kommer til skade! Jeg er begyndt at blive rigtig træt af folk, der kommer med den der "Ej du er da en klovn hva", JA det er muligt at jeg tit slår mig!!! Men jeg er jo heller ikke den der person der bare sidder i sin sofa med hænderne i skødet, der skal ske noget i mit liv, og det koster altså knubs og buler og en masse irratation.

For 4 uger siden fik Mortens bonusbedstefar i Holland konstateret kræft i lever og binyre, i starten var alle fulde af håb, men ret hurtigt viste det sig, at prognosen var rigtig dårlig. Der ville sandsynligvis ikke gå mere end nogen uger før det var slut.
Den 14.-15. september tog vi så til Holland for at tage afsked med Ad, det var helt vildt trist og surrealistisk. Man kunne jo tydeligt se på Ad, at han var meget syg, hans hud var helt gul og det er jo ikke noget særligt godt tegn, men rent mentalt var han bare så frisk som han altid har været, han var præcis den samme søde og rare mand som han var da jeg mødte ham første gang for et par år siden.
I denne weekend fik vi så at vide, at Ad har valgt at gøre brug af sin mulighed for aktiv dødshjælp, det skulle selvfølgelig godkendes af en masse læger, men ingen af dem mente, at det ville være rimeligt at forlænge Ad's lidelser mere end højest nødvendigt. Vi blev forberedt på, at der nok var begravelse lørdag d. 27. september.
Det er godt nok utroligt mærkeligt at vide hvornår begravelsen skal finde sted inden ham der skal begraves er død!
For en time siden blev vi så ringet op af Mortens mor der kunne fortælle, at Ad var sovet stille ind igår eftermiddags kl 17.

Selvom vi har været forberedte på, at det var denne vej det gik, så kom det alligevel som et hårdt slag. Morten har haft et meget tæt forhold til Ad og hans kone Mia og på i løbet af de år jeg har kendt dem er jeg også kommet til at holde rigtig meget af dem.
Vi kommer til at savne Ad rigtig rigtig meget!

Håber i alle har det godt.

Status

2008-09-05T09:57:00.003+02:00

Så er det vidst blevet tid til at lave en status over den første uge tilbage på skolebænken.
Mandag d. 1/9 startede jeg i klassen Fys208, for at forsøge mig med 2. semester igen. Jeg har været noget spændt på, hvordan klassen er for jeg har jo ikke haft de bedste erfaringer med min gamle klasse.
Det startede rigtig godt med, at den nye klasse slet ikke vidste at der sku komme ny elev, men der blev alligevel taget rigtig godt i mod mig. Jeg føler allerede at jeg er ved at falde godt til. Det er dejligt!
Tirsdag morgen havde jeg en AHA-oplevelse midt i en anatomi forelæsning. Lige siden jeg startede på skolen har jeg haft problemer med at følge med i anatomi, har ikke rigtig kunne adskille underviserens stemme fra den baggrundsstøj der nødvendigvis er, når man samler 200 mennesker i et auditorie. Jeg er altid gået fra anatomi med sådan en tung og træls fornemmelse i hovedet, men ikke mere. Tirsdag opdagede jeg, at jeg rent faktisk både kunne følge med, og fandt ud af, at det egentlig var ret logisk med navne, bevægelighed og hvad man ellers skal kunne. Det er jo fantastisk!
Det kan måske også hænge lidt sammen med, at vores nye underviser i væv (behandlingsfaget) er rigtig god til, at følge vores undervisningsplan fra anatomi, så vi gennemgår det i praksis og teoretisk ca. samtidig.
Så status efter den første uge må være, at det går rigtig godt! Jeg er simpelthen så glad for, at være tilbage igen.

Igår var det så tid til Kirk Franklin koncert i Forum Horsens. (de af jer, der ikke kender ham kan se dette videoklip: http://www.youtube.com/watch?v=jL6vw5xI0Bg )
Kirk Franklin er en af de mest berømte gospelsangere i hele verden, og hans musik bliver sunget i rigtig mange gospelkor rundt om i verden.
Det var hans første koncert i DK, og jeg må sige, at det var både fantastisk og utroligt rørende. Det var en kæmpe oplevelse at stå der, blandt 3999 andre gospelfreaks og synge og danse og nyde musikken.
Det var virkelig en god koncert og det er jeg ret sikker på, at alle andre der var med vil give mig ret i.

I eftermiddag tager Morten og jeg toget til Århus, og så står den på afslapning og familiehygge hos mine forældre i weekenden. Det bliver rigtig dejligt at se dem igen.

I må have en dejlig weekend alle sammen!

Hvem er vi?

2008-08-21T17:35:00.000+02:00

Hvem er vi, hvis ikke andre mennekser er vigtige for os?
Hvem er vi, hvis ikke vi er vigtige for andre mennesker?

Er uafhængighed en god ting? Er det dårligt at være så afhængig af et andet menneske, at man savner dem efter få timers adskillelse?

Hvem ville jeg være, hvis ikke jeg havde en dejlig familie og en fantastisk kæreste der holder af mig, og som lader mig holde af dem? Så ville jeg være et helt andet menneske end jeg er!
I den seneste tid med min farmor på sygehuset har jeg virkelig fået vendt nogle af livets store spørgsmål med mig selv.

Når en læge giver familien besked om, at deres kære er døende, der er ikke længere håb, er det så i virkeligheden hans opgave at vurdere det? Rent medicinsk er svaret jo ja, det er hans opgave.
Man bliver kastet ud i en følelsesmæssig rutschebane, man forbereder sig på at sige farvel og man venter på det der opkald, som man ved kommer om at nu er det forbi.
Men er det ikke i virkeligheden en helt anden der tager beslutningen om, at der ikke er mere på denne jord for denne person?
Vi lever i en verden hvor alt er så naturvidenskabeligt at der ikke er plads til uforklarlige ting. Man tror ikke længere på mirakler, og sker miraklet prøver man straks at finde en naturvidenskabelig forklaring på det.
Jeg tror på mirakler, jeg tror på at min farmor har fået det bedre fordi
Gud har besluttet at hendes liv ikke er slut endnu. Jeg tror også på familien, jeg tror på at det har betydet noget for min farmor, at hun har kunnet mærke kærligheden fra hele hendes enorme familie. Hun har mærket at hun er vigtig for nogen og derfor har hun, sammen med Gud taget kampen op, og de har vundet. Det er et mirakel!

Jeg tror på, at uden Gud og uden mine nærmeste, ville jeg slet ikke være et helt menneske. Det at være elsket betingelsesløst af andre, giver en styrke og et mod til at kæmpe når man møder modstand. Jeg er dybt afhængig af Gud og af min familie, min kæreste og mine nærmeste venner, og jeg synes bestemt ikke at det er en dårlig ting at være afhængig af de mennesker der er med til at give ens liv mening.

Sidste nyt

2008-08-18T13:29:00.002+02:00

Så er der igen lidt opdateringer om mit liv :)

Det går bare fremad med min gamle farmor, hun er faktisk begyndt at kunne forlade sengen når hun laver øvelser med sin fys. Det er jo bare helt vidunderligt! Der må virkelig have været en, der har holdt hånden over hende og har hjulpet hende på ret køl igen. Det er jeg i hvert fald sikker på :) Hun kan godt huske, at hun har været ved at give op på et tidspunkt, men heldigvis husker hun ikke andet end det, og nu har hun bare jernvilje til at blive frisk igen.

I går hentede lillebror, morten og jeg mine forældre i Aalborg lufthavn, de har været 14 dage på Kreta og har haft en rigtig god ferie, sikke nogle dejlige billeder vi fik set!!
For at gøre afhentningen "fuldendt" havde vi for sjov lavet 3 skilte med hhv "Velkommen" "Hjem" og "Mor og Far" og selvfølgelig flag. Det vakte stor begejstring i lufthavnen og det var bare smadder sjovt at stå der. Selvom de kun havde været væk 14 dage :)

I skrivende stund er Morten til ansættelsessamtale hos B&O så jeg venter med spænding på resultatet!

Nu vil jeg køre med mine forældre til Vejle for at hilse på Farmor.

Jeg håber i alle har haft en dejlig weekend!

Miraklernes tid er ikke forbi!

2008-08-09T17:02:00.002+02:00

Morten og jeg har i dag siddet hos min farmor fra kl 8 i morges og til kl 13 ca. Min farbror Henrik har sørget for, at der er blevet lavet en vagtplan, så der hele tiden er nogen hos farmor.
Da vi sidst besøgte hende, i torsdags, stod det rigtig skidt til, hun var svag, hverken spiste eller drak, havde ikke krafter til at snakke og hev gevaldigt efter vejret i søvne. Så vi var næsten sikre på, at det var sidste gang vi så hende i live.
I dag var det en helt anden situation. Da vi trådte ind på stuen kl 8 var farmor vågen, hun havde noget mere kulør i kinderne, hun drak lidt vand og hun sagde ja tak til at få youghurt til morgenmad.
Sygeplejersken hev fat i mig, for at fortælle, at der var kommet prøvesvar tilbage, og at de viser, at farmor har en urinvejsinfektion. Sygeplejersken ville så ringe til min farbror Henrik for at spørge ham, om de skulle fastholde at der ikke skal behandles mere, eller om de skal give hende antibiotika mod infektionen. Personligt synes sygeplejersken ikke, at det ville være forsvarligt at fastholde beslutningen om ingen behandling, hun mener nemlig ikke, at min farmor er døende længere (!!!)
Til frokost spiste min farmor igen noget og drak også en hel proteindrik (svarer ca. til 1 måltid mad) Der ud over drak hun næsten et helt glas vand i løbet af formiddagen. Det er jo store ting når damen ikke har villet have hverken vådt eller tørt i længere tid.

Efter frokost blev der holdt et kort møde med de besøgende der var hos farmor og sygeplejersken, for at vi kunne beslutte om hun skal i behandling eller ej. Det skal hun selvfølgelig når hun har vist så tydelige tegn på bedring, så ud over antibiotikadrop vil de også lægge et væskedrop så hun kan få væske nok. Det alt afgørende er sådan set, om farmor begynder at spise noget igen, så de vil prøve om hun kan drikke 3 proteindrikke om dagen, det er nok næring i første omgang, og så vil de overveje om hun skal prøve at have sondemad i drop igen, for at give hende et startskud energi.

Det er selvfølgelig en lang proces der ligger foran os nu, og det kan stadig vende tilbage til det dårlige lige så hurtigt som det vendte til det gode i løbet af natten.
Men det er vidst et mirakel vi har været vidner til i dag, eftersom lægerne dødsdømte hende i onsdags, uden noget håb om, at hendes tilstand ville vende til det bedre igen.

Håber i alle har en dejlig weekend!

Øv!

2008-08-06T16:49:00.002+02:00

Endnu et opkald fra tante Karen, endnu en dårlig nyhed, ØV!
Den sondemad farmor har fået siden igår, har ingen effekt på hende. Hendes krop vil ikke optage den næring der er i.
I dag til stuegang har lægerne så besluttet, at de ikke kan gøre mere nu.
Farmor bliver flyttet til en enestue og så er der ikke andet tilbage at gøre, end at vente.
Det er hårdt og træls og uvirkeligt!
Det værste af det hele er næsten, at mine forældre lige er rejst til Kreta i søndags, de risikerer nu, for andet år i træk, at deres ferie bliver spoleret af et dødsfald i familien.

Sygehus besøg i Vejle

2008-08-05T21:54:00.002+02:00

Nu trænger jeg lige til at komme af med lidt luft.
Min farmor har været indlagt i ca 14 dage, fordi hun er dehydreret og det duer jo ikke når man er 84 år gammel, så hun har fået noget væske og havde det egentlig bedre igen. Igår ringede min tante Karen så til mig og fortalte, at hun lige havde besøgt farmor og at hun bestemt ikke havde det spor godt. Min lillebror, fætter Aske og jeg kørte så på besøg i Vejle i dag og ganske rigtig, farmor har det ikke spor godt :(
Hun er træt og udmagret, har næsten ikke kræfter til at tale og ligner en der har givet op. Det er godt nok hårdt at se på! Især når man tænker tilbage på sidste sommer, da havde jeg 3 spillevende og velfungerende bedsteforældre, nu har jeg min mormor som er frisk som en fisk og min farmor som er lige det modsatte.
Lægerne har besluttet i dag, at hun skal have sondemad fra og med i dag, og at hun skal have væskedrop igen (hvorfor de har taget det fra hende, forstår jeg slet ikke, men dem om det!) og så håber jeg virkelig, at det kan give hende energien og livsmodet tilbage.

Dagens smil...

2008-07-30T12:53:00.002+02:00

...Eller gårsdagens smil er det nok, hvis man skal være helt præcis.
Vi har længe haft planer om, at det nok snart er på tide at vi får en bil, og vi er begge to ret vilde med den nye lille Fiat 500. Igår var vi så ude og prøvekøre den og hvor var det bare fantastisk. Det er en rigtig lækker lille bil at køre i.
På fredag skal vi til møde med banken for at snakke om lån til hus og bil, og så er det jo rigtig rigtig spændende, om vi kan få lov til at bestille sådan en fin Fiat i næste uge!! Der er ½ års levering på dem, så det kommer vidst til at passe med at vi får den ca samme tid som vi skal flytte til midtvesten.

Håber i alle har det godt :)

Besøg fra Århus

2008-07-28T21:20:00.002+02:00

I dag har vi haft besøg af en af mine veninder fra dengang jeg gik i folkeskole. Jeg har glædet mig rigtig meget til at se Line, for det er længe siden jeg sidst har set hende. Hun er en af den type veninder som man føler, at man har set for ganske kort tid siden, selvom der går lang tid i mellem. Line kom med toget kl 11 og så gik vi op og så HC Andersens hus.
Jeg synes egentlig, at jeg blev lidt skuffet over det. Jeg ved ikke hvad jeg havde forestillet mig, men jeg havde nok håbet på at det var lidt mere som Den Gamle By i Århus, hvor husene er udstillet sådan som man boede i dem, sådan var det ikke, det var jo egentlig bare en masse plancher over HCA's liv. Men nu kan jeg da sige, at jeg har set det ;)
Ud over HCA's hus spiste vi frokost på en cafe i byen og så stod den ellers bare på hygge hjemme i vores lejlighed, den havde Line jo slet ikke set før i dag.
Nu er Line lige taget tilbage til Århus med toget og vi har lovet hinanden, at der ikke skal gå helt så lang tid, før vi skal ses igen.

Siden sidst er Morten og jeg kommet hjem til vores lejlighed i Odense, vores sommerhusferie blev lige afkortet med 2 uger, men det er nu egentlig også meget rart at være hjemme, selvom det er surt at sidde på 3. sal når solen bager.
På torsdag tager vi op til mine forældre, fredag kl 10 skal vi til møde i banken om hus -og billån og fredag kl 14 skal vi til Reception på min fars arbejde, min far har nemlig 25 års jubilæum i firmaet og det skal jo fejres lidt.
Lørdag skal vi lige besøge Christina og lørdag nat skal vi så køre mine forældre til lufthavnen så de kan komme på ferie på Kreta i 14 dage.

Jeg håber i alle sammen har det godt :)

Knus

Tredje gang er lykkens gang...

2008-07-14T21:36:00.003+02:00

... Det blev det i hvert fald for os og vores huskig i Lemvig.
Vi skulle have set det mandag den 30. juni, men velankommet til Struer, bliver vi ringet op af EDC, der fortæller, at huset vi skal kigge på er lejet ud og de kan ikke få fat på lejeren, så vi kan desværre ikke komme ind og se det. Så må man jo bide i det sure æble og køre hele den lange vej tilbage til Sdr Jylland.
Mandag den 7. juli prøver vi så igen. Vi ringer lige til EDC inden vi forlader sommerhuset og alt er i følge dem helt i orden, så vi skal bare køre. Vi er ikke andet end lige kommet ned i byen før EDC, Lemvig ringer. Lejeren er nu ramt af akut roskildesyge så vi kan desværre ikke komme op og se huset.
Det er altså utroligt træls at få sådan en besked når man rigtig gerne vil ind og se det hus og vi gik modvilligt med til at forsøge en gang til. I dag, mandag den 14. juli har vi så haft en aftale igen. Kl 10 ringede jeg til EDC for at bekræfte aftalen og fik igen at vide at alt var ok. Fuld af skepsis starter vi bilen, og jeg må indrømme, at hele vejen til Lemvig sad jeg bare og ventede på at min telefon skulle ringe med besked om at vi ikke alligevel kunne se huset. MEN, det skete ikke, det lykkedes endelig at få set huset. Det trænger til en kærlig hånd, men det er vi også helt indstillet på, man kan jo ikke forvente så meget andet af et hus til 449.000 kr.
Nu skal vi lige have Mortens forældre med op og kigge, de er ret gode til det der med istandsættelse af gamle huse, og så skal vi til møde i banken. Det bliver spændende, om vi ender som husejere snart! Vi håber det :)

Siden Sidst:
Det er jo også ved at være et stykke tid siden det sidste indlæg så her kommer lige en lille opdatering.
Vi har sommerferie jo, er i sommerhus i Hejlsminde ved Christiansfeld og her er bare skønt! Vi er her på 3. uge nu og vi har ca 2 uger tilbage her nede inden ferien er forbi. De første 14 dage har vi passet Mortens forældres lille hund, det har været hyggeligt, men det er nu rart at slippe for den igen.
Det var meningen, at nogen af vores gode venner fra Odense skulle have holdt ferie med os i uge 28 og 29, men pga sygdom nåede det kun lige at blive til en forlænget weekend, fra lørdag d. 5. - tirsdag d. 8. juli og selvom der stadig er en uge tilbage af vores fælles ferie, ser det ikke ud som om de har lyst til at komme her ned igen.
Tirsdag d. 8. juli var det min 23 års fødselsdag. Min fødselsdagsgave fra Morten var et frieri og jeg sagde jo selvfølgelig ja, så jeg fik også en rigtig fin forlovelsesring :) Resten af dagen hyggede vi os bare, var i Kolding og kigge i storcenteret, var i Odense efter vores golftasker og så hjem i Sommerhuset og spise en lækker middag om aftenen.
Torsdag aften skulle vi grille og da Morten var travlt optaget med noget andet, ville jeg selv lige flytte grillen og tænde op i den. Det skulle jeg ikke have gjort. Grillen er sådan en smart Weberting med låg og hjul så den er nem at flytte, så jeg tog jo bare fat i håndtaget og trak afsted med grillen og vupti, så væltede den og først landede låget og så resten af grillen på min fod og det resulterede altså i en brækket lilletå.
I den forbindelse kan jeg så sige, at jeg har gennemskuet fordelen ved stift fodtøj i forbindelse med brækkede tæer. Det er som om det hvide sportstape min tå er pakket ind i for støtte, tiltrækker andre menneskers fødder. Hold op hvor er der blevet trådt på min stakkels ømme tå mange gange siden i torsdags. Jeg er måske heller ikke så god til at holde mig i ro som jeg burde være. Det synes Morten i hvert fald ikke.

Nu håber jeg, at alle i andre nyder den dejlige danske sommer og har det godt :)

Knus

Glæden ved blomster der springer ud

2008-06-26T10:12:00.005+02:00

I den sidste uges tid har jeg ligget lidt mere i sengen end jeg normalt gør, fordi jeg har fået reddet mig en halsbetændelse. Det er der jo sådanset ikke noget rart i, men mens jeg har ligget på min sofa, har jeg også kunnet følge med i min duftrankes udspringning. Den står nu i fuldt flor og den dufter simpelthen så skønt. Jeg bliver næsten ked af, at vi tager på sommerferie i morgen og går faktisk og overvejer at tage den med :)
Min forhistorie med blomster taget i betragtning, så er jeg også rigtig stolt af, at det er lykkes mig at holde denne blomst i live, så den nu blomstrer for 2. gang.

På mandag skal vi til Lemvig og kigge på hus, det er simpelthen så spændende!

I må have en dejlig dejlig weekend alle sammen!

juhuu :)

2008-06-23T14:40:00.001+02:00

Fik for en times tid siden en mail fra min meget meget glade kæreste, han har i dag været til samtale hos B&O's HR-afdeling for at snakke om hans muligheder for videre karriere hos B&O. Hans egen beskrivelse af, hvordan mødet er gået kan i se her:

Samtalen gik rigtig godt, Jeg fik at vide at Hans (min Chef) har bedt HR om at kalde mig til samtale, for det var ikke alle og enhver som blev kaldt til den slags samtaler, så det er fordi Hans har anbefalet mig ;)
Hvis jeg søger en stilling så vil de med sikkerhed vælge mig fremfor en hvilken somhelst anden ny ingeniør, fordi jeg kender systemet, hvis jeg søger den trainee uddannelse hos B&O vil de med sikkerhed oprette et nyt hold til februar (normalt starter de kun i septemper) så du kan godt pakke kufferten :P nu flytter vi for alvor.

Det er virkelig en drøm der går i opfyldelse for ham så jeg er selvfølgelig også rigtig rigtig glad. Desuden har vi snart længe snakket om, at flytte tilbage til Jylland når Morten var færdig med skolen, det er han til Januar.

Håber i alle sammen har en god mandag

Dagens smil - Hvad børn dog siger

2008-06-20T14:38:00.000+02:00

Mange tak til min svigermor for denne mail og god weekend til jer alle sammen :)

Et plejehjem er et sted, hvor man opbevarer gamle mennesker og truer dem
til at dele værelse med nogen de ikke kan lide. De får mediciner og
frikadeller, og hver lørdag får de formkage med rosiner.
(Lena 5 år).

På plejehjemmet sidder tænderne løse. Alle tager tænderne ud om aftenen og
lægger dem på plads om morgenen. Og så er der morgenbøn bagefter.
(Camilla 6 år).

På hospitalet er der fyldt op med gamle mennesker. De er stuvet sammen. De
har ofte brækket leddene eller vredet halsen om på lårene.
(Pernille 7år.)

Ældreomsorg er noget, de gamle må vænne sig til, hvad enten de kan lide
det eller ej.
(Anna 8 år)

Ældreomsorg er at dele sine sorger med de ældre.
(Hans Anton 7 år)

Bedstemødre har meget store BHer. De er så store, at jeg kan få numsen og
to knæ ind i den ene skal. I den anden kan min bror sidde.
(Kaja 7 år)

Bedstemødre har store numser, fordi de har haft så mange siddende på
skødet, at underkroppen er blevet mast udad.
(Henrik 8 år)

Det bedste jeg kan lide ved morfar er, at han er sig selv og ikke lader,
som om han er et eller andet normalt menneske.
(Magnus 6 år)

Gamle damer lægger ikke æg. Nar man er omkring fyrre eller halvtreds år
holder damerne op med at lægge. Det vil sige, at de ikke længere kan
producere mennesker. Rugningen begynder omkring fjortenårsalderen og varer
til middelalderen.
(Johannes 8 år)

De ældre kan ikke få børn. Deres æggestokke er slidt på og desuden har
mændene problemer med protesen.
(Stig 9 år)

Gamle mænd kan ikke stive tissemanden så meget af. Hvis det alligevel
lykkedes, så synker den sammen med et suk.
(André 7 år)

Hvis de gamle kunne få børn, ville det ikke være så godt.
Plejehjemmene er overfyldte nok allerede, så tænk, hvis der også kom
masser af børnebørn og oldebørn der.
(Johannes 8 år)

Hvis en mand siger "jeg elsker dig" til en gammel dame bliver hun rasende,
fordi hun er træt af at høre på det.
(Amalie 7 år)

Når man dør kommer man til Paris.
(Line 6 år)

Det er typisk Gud at være god.
(Julie 6 år)

Gud kommer egentlig fra Gudhjem.
(Henrik 5 år)

Gud er en blød mand. Han er næsten gennemsigtig.
(Kate 6 år)

Det er Gud der ejer Solen. Han slår den fra om natten for at spare på
strømmen.
(Nicoline 5 år)

Guds mor hedder Gudmor. Hun er mor til alle hans børnebørn: Moses, Jesus
og Julemanden.
(Henrik 7 år)

At være engel er typisk kvindearbejde.
(Anna 9 år)

Drenge ligner ikke engle. Ikke engang når de smiler.
(Cornelia 7 år)

I Paradiset bruger de nogle grønne duske i stedet for underbukser.
(Therese 7 år)

Jeg tror, det var en, der hed Mogens, som lavede de ti bud.
(Karin 7år)

Jesus gik bare forbi et kors, og så blev han pludselig slået med en kæp og
naglet fast imod sin vilje. Så korsede han sig.
(Halvor 6 år)

Nogle kastede sten på hans grav. Derfor stod Jesus op og blev jøde. Og så
blev der stor opstandelse.
(Sofie 9 år)

Præsten klæder sig ofte i Adams pragt. Han læser fra Bibelen og synger Ære
være Gud i øjet.
(Kristine 9 år)

En discipel er en slags æsel.
(Rune 6 år)

Jeg har spist en discipel engang, men den smagte ikke særlig godt.
(Sophie 7 år)

Menigheden er dem, der holder med præsten.
(Mie 8 år)

Hvis man lægger sig på knæ oppe ved hegnet ind til præsten, får man
hundekiks.
(Frida 6 år)

De børn, der skal døbes, skal have en lang kjole på, selv om de er drenge.
De er for små til at grine af det.
(Johnny 5 år)

Præster skal bl.a. være med til fødsel og dåb og konspiration og
begravelse.
(Christoffer 8 år)

Hvis man ikke vil være gift længere, fordi manden måske var dummere end
man troede, så kan man skilles som venner.
(Silje Marie 7 år)

Og der findes to slags engle: Almindelige engle og skytsengle. Skytsengle
er skudt ud af kanoner. Dem er der lidt mere fart på. Og så er de ofte
lidt mere stive i håret.
(Anne Sophie 6 år)

I Danmark er det hvedebrødsdage hver dag med wienerbrød til morgenmad.
(Morten 7 år)

Jeg har en hund som tror på Gud.
(Ida 5 år)

Reeza tror ikke på Gud, han tror på Allan.
(Kate 6 år)

Når klokken er 12 vender alle sig mod Mekka og bider i kvasterne på
tæppet.
(Raymond 7 år)

Når nogen dør, bliver de lagt ned i jorden, og så siger præsten: Af jord
er du kommet og der skal du blive. Så tømmer han en spand Jord i hovedet
på dig.
(Hans Petter 9 år)

Man kan blive frelst eller totalfrelst; det kommer an på hvad man gider.?
(Ingrid Marie 8 år)

Tiden flyver jo afsted!

2008-06-18T12:10:00.000+02:00

Hold da op som tiden flyver, det er lige før jeg har svært ved at følge med selv!

På den ene side er der sket meget siden første juni og på den anden side er der nærmest ikke sket noget :)
Strejken i sundhedskartellet er jo langt om længe slut (selvom jeg har støttet de strejkende 100% hele tiden!) og på mandag kan jeg endelig få taget de sidste blodprøver. Det betyder forhåbentlig, at jeg snart får svar fra lægen i Esbjerg og at jeg snart ved noget mere konkret. Jeg håber!!
Jeg venter på at komme til samtale med studievejleder på skolen så jeg kan starte igen efter sommerferien. Det er spændende om jeg kan holde til det, men jeg vil simpelthen så gerne igang igen, jeg savner det!

På lørdag er der det årlige familiehygge i min familie, det glæder jeg mig til at skulle med til. Vi blir omkring 40 mennesker så der skulle nok være en mulighed for at få snakket lidt med nogle fætre og kusiner.

Det mest spændende der sker i mit liv lige nu er nok, at der kun er 9 dage til Morten flytter hjem til Odense igen.
Hans tid som Praktikant hos B&O er ved at være slut og så har han ½ år i Odense med speciale skrivning og så er han færdiguddannet ingeniør.
Jeg glæder mig utroligt meget til at få ham hjem igen for selvom det også har været lidt rart at have noget tid for sig selv så bliver det altså lidt ensomt i længden ikke at have en at gå og drille lidt ;)

Når Morten så kommer hjem tager vi afsted til hans forældres sommerhus hvor vi skal være i 3-4 uger, alt efter hvad vi nu lige har lyst til. Vi er så heldige, at forældrene ikke skal bruge det i Juli måned, så der er det vores. Det bliver simpelthen så dejligt at komme lidt væk fra Odense, komme ud et sted hvor der er ro, frisk luft og strand og vand lige uden for døren.
De første 14 dage af ferien skal vi passe hund for Mortens forældre, og i uge 2 og 3 kommer vores gode venner fra Odense, Louise og Søren og holder ferie sammen med os. Det bliver smadder hyggeligt.

Min mormors hus er nu solgt og det er egentlig gået rimeligt hurtigt. Nu har Mormor snart ikke det at tænke på mere og man kan høre på hende, at hun er ved at falde rigtig godt til i det nye hus. Det er bare rigtig dejligt for hende!

Jeg håber i alle har det godt :)

Endnu en weekend er forbi

2008-06-01T21:39:00.000+02:00

Det må være tid til et nyt indlæg.
Endnu engang har det været en helt utrolig, indholdsrig weekend.
Jeg begav mig afsted på den lange rejse mod Århus torsdag eftermiddag. Kl 16.37 mødtes jeg med Christina på banegården og efter en lille gåtur på strøget besluttede vi os for, at spise kinesisk aftensmad. Det var rigtig dejligt at se Christina igen, jeg savner at have hende tæt på i min hverdag. Det blev også til en kop kaffe på Baresso hvor Kathrine sluttede sig til os.
Langt det meste af fredag blev brugt på, at lave absolut intet på et tæppe i mine forældres have. Det resulterede i 2 meget solskoldede knæ, men det går vel over igen :) Solen skal i hvert fald nydes når den endelig er her!
Fredag aften kom Morten til Århus og så kørte vi, med mine forældre til Hedensted for at fejre min farmors fødselsdag. Der var trængsel i det lille hus, men det var bare smadder hyggeligt. Jeg er nu også omdøbt til KuSIGNE af min kusine Karoline på 3år, det var åbenbart nemmere at sige.
Lørdag måtte vi tidligt op, fra klokken 10 stod den på TUF planlægning hos Kathrine og i haven ved Bethania hjemmet. Det blev bare en helt fantastisk dag og det var bare rigtig skønt at være med til at planlægge noget MU igen. Jeg tror også det bliver et helt fantastisk TUF i september og både Morten og jeg glæder os meget til at være med.
Efter endt planlægnig og en masse pjat og snak, gik turen tilbage til Odense. Vi var hjemme kl 20.30 og så gik resten af aftenen med afslapning og film.
Her til formiddag kom min søde kusine Nanna fra Sjælland så på besøg. Hendes far og mine forældre skal til koncert med Mark Knopfler i Augustenborg i aften, så Nanna skal sove hos Morten og mig. Klokken lidt i et stod vi ude i Zoo og så blev der ellers kigget dyr til den helt store guldmedalje, vi var først hjemme igen klokken 17.30. Nanna fik også sin første tur på motorcykel på vej ud til Zoo, det var vidst et stort hit.
Nu spiller Morten og Nanna Singstar på vores Playstation og så kan jeg jo lige få ajourført mig rundt omkring i bloggerland.
Jeg håber alle har haft en dejlig weekend :)

Tid til opdatering

2008-05-20T18:20:00.000+02:00

Nu er der jo gået en uge siden sidste indlæg og det er blevet tid til en kort opdatering.
Weekenden gik med at flytte for min mormor, det gik godt og jeg er sikker på, at hun bliver glad for sit nye hjem. Det er i hvert fald et rigtig dejligt sted. Lige nu synes hun det er lidt svært, men det betyder også meget for hende, at hendes andet hus endnu ikke er solgt.
Mandag var jeg hos lægen for at få taget blodprøver, der er fire prøver der ikke kan tages pga strejken, de kan ikke analyseres før laboranterne går på arbejde igen. Det er der jo ikke noget at gøre ved og jeg støtter nu stadig sundhedskartellets "kamp" ligeså meget som jeg hele tiden har gjort.
Ud over lægebesøg, har jeg meldt mig ind i Fitness DK og har allerede været nede og træne kredsløb et par gange. Det er rart at være igang igen, men jeg er godt nok også træt når jeg kommer hjem. I morgen skal jeg prøve spinning for første gang, det er jeg lidt spændt på, det bliver garanteret hårdt!
Torsdag tager jeg op til Morten i Struer og så følges vi ad til Egtved fredag eftermiddag.
Jeg håber i alle har haft en god uge indtil nu.

Weekend

2008-05-14T22:50:00.000+02:00

Så blev det onsdag og jeg har i dag været til undersøgelse på Reumaklinik Danmark, i Esbjerg. Klinikken er en privatklinik, som jeg er blevet henvist til på grund af lang ventetid og fejl i Odense.
Jeg skal nu til min egen læge og have taget nye blodprøver og så snart lægen i Esbjerg har svarene, falder der dom i sagen. Det er vidst også ved at være på tide!
I morgen tager jeg afsted til Århus, skal hjem til min mor og far (og selvfølgelig også lillebror) og jeg glæder mig rigtig meget. Har ikke set dem siden starten af april og jeg savner dem. Fredag skal jeg noget så spændende som til linsetjek hos min optiker og til tandlæge. Der ud over skal jeg også spise frokost med Christina, det bliver dejligt at se hende igen.
Lørdag skal Mine forældre, Morten og jeg hjælpe min Mormor med at flytte i ældrebolig, efter at min morfar døde i Juli 2007 er huset blevet for stort for hende og hun kan ikke selv holde til at passe haven, det har altid været min morfars job. Hun er lidt betænkelig ved at flytte og det er der jo ikke noget at sige til, det kan ikke være nemt at forlade ens hjem gennem de sidste 54 år.
Jeg håber, og tror på, at hun bliver glad for det når hun er kommet helt på plads i den nye bolig, men lige nu er det da lidt svært at se hende være trist over at skulle flytte.

Jeg håber i alle har det godt!

Knus

Billeder fra Sverige

2008-05-14T22:29:00.000+02:00

Nu har jeg endelig fået mit kamera igen og derfor får i også lige lidt billeder fra vores tur til Sverige. Desværre har jeg endnu ikke fået de billeder der er blevet taget inde på herregården, så i må nøjes med lidt svensk natur. I kan se flere billeder ved at klikke på diasshowet til højre.

Herregården hvor vi boede.

Et træ som en bæver er ved at fælde.
Som bonus info kan jeg lige tilføje, at en
bæver kan veje op til 40 kg og de kan fælde meget

større træer end det i ser på billedet.

En dæmning, bygget af bævere.
Bæverne bygger dæmningen ved deres huler, så indgangen kan skjules under vand.

Som skiltet siger, er det Suntaks gamle kirke. Kirken er bygget i 1100-tallet og er Sveriges ældste.

Den er utrolig flot, både indvendig og udvendig
og man kan næsten se for sig, hvordan kirkegængerne er kommet ridende på deres heste op til Kirken.

Kirken er bygget på en lille høj, så når man står der hvor jeg stod og tog dette billede, virker kirken noget større end den er.

Kristi Himmelfartsferie i Sverige

2008-05-06T22:32:00.000+02:00

Onsdag d. 30 april lige omkring klokken 15.30 ruller den næsten splinternye autocamper fra Egtved op foran vores gadedør. 8 timer senere var den lange rejse slut og vi kan stige ud af autocamperen i den meget lille svenske by Suntak, ca. 8 km udenfor Tidaholm der ligger lige mellem Väneren og Vätteren (de to store søer). Der i den lille lille bitte svenske by ligger Marieberg, en gammel herregård med uhyggeligt meget jord og skov til. På denne herregård skal 16 medlemmer af familien Christensen (Mortens mors familie) tilbringe de næste tre dage. At træde ind i den store gule hovedbygning er ligesom at træde ind i et eventyr, man kan nærmest se de store balkjoler for sig, man kan næsten mærke stemningen og høre hvordan tjenestefolkene løber afsted for at tilfredsstille herskabets mindste behov. Selvfølgelig er nogle af de mange mange kvadratmeter moderniseret lidt, men Mortens morbror og dennes kone har gjort et rigtig godt job med hensyn til at indrette med gamle og antikke møbler og det hele var bare så stort og flot og overvældende! Torsdag morgen, da det blev lyst og solen begyndte at bryde igennem skyerne, blev oplevelsen ikke mindre. Efter morgenmaden gik vi alle sammen en lang tur rundt på marker og i skov, vi så bækken hvor bævere har væltet kæmpe store træer, vi så friske elgfodspor og hørte elgene brøle, vi så fasaner og traner og nød den smukke svenske natur. Efter frokosten gik turen ind til Tidaholm for at ordne nogle småindkøb og vel hjemme igen blev det til endnu en gåtur. Først så vi sveriges ældste kirke, den er bygget i starten af 11oo-tallet, derefter blev det til en lang gåtur langs den sti hvor der engang for mange år siden har gået en jernbane.
Fredag regnede det desværre hele dagen så formiddagen blev brugt på rundvisning i området og rundt om det jord der hører til herregården, 700 tønder land (350 Hektarer) og blev så afsluttet med endnu en tur i Tidaholm. Fredag eftermiddag tilbragte jeg med næsen i min bog, Pigen der legede med ilden, og nød at være inde i tørvejr.
Lørdag ved frokosttid gik turen tilbage mod Danmark og klokken 20 stod vi atter foran vores gadedør, lige der hvor det hele begyndte.
Det var en rigtig skøn tur med masser af frisk luft, smukke røde træhuse og dejlig natur.
Vi har selvfølgelig taget en masse dejlige billeder der oppe, men desværre har vi glemt vores kamera i bilen. Så snart vi får det tilbage lægger jeg nogle billeder ind.

Må jeg præsentere ...

2008-04-24T00:33:00.000+02:00

I søndags var vi til gudstjeneste som afslutning på dette års DM og det var som altid en rigtig dejlig oplevelse at være der. Efter gudstjenesten skulle vi aflevere bil i Fraugde, uden for Odense og som altid, går snakken lystigt om løst og fast men især om gudstjenesten. Midt i vores glade snak siger Morten til mig: "Jeg vil altså gerne meldes ind i Metodistkirken." Jeg mistede næsten pusten og jeg blev stolt og glad, rigtig glad! Jeg har jo altid vidst, at Morten også tror og har en meget stærk tro og jeg har også altid vidst, at vi deler mange holdninger og meninger om lige netop det at tro, men jeg havde næsten ikke turdet håbe på, at han ville melde sig ind i vores kirke. Måske har jeg været lidt nervøs fordi, det for nogen mennekser, måske endda mange mennesker, er et stort skridt at skulle melde sig ud af folkekirken og at de derfor bare lader være med at tage stilling til hvad de egentlig føler og tror.
Som vores snak udvikler sig der på køreturen viser det sig faktisk også, at vi er næsten 100% enige i den måde vi tror på, den måde vi har følt, at man i folkekirken bare får trukket det her budskab ned over hovedet og hvis det ikke rigtig passer på en, så er det fordi der er noget galt med en. Sådan er det jo slet ikke i Metodistkirken, her kan man tro næsten hvad man vil, og der er ikke nogen store stygge præster der står med løftet pegefinger, og fortæller en at det og det er rigtigt eller forkert at tro. Man føler sig bare hjemme, man føler sig godt tilpas ,og man føler sig som en værdsat del af et fælleskab, det er jo en fantastisk følelse at have.
Jeg havde lige lyst til, at dele denne dejlige nyhed med de andre metodister, som jeg ved læser min blog :)

Knus

Solskin og fuglefløjt

2008-04-23T01:00:00.000+02:00

Solen skinner fra en skyfri himmel og fuglene synger i vildensky. Det er da noget af det dejligste der findes :) Tør man håbe på, at foråret endelig har fået sit tag i vores lille land?
Jeg har været ude og gå i dag, det er jeg stort set hver dag, men det er nu lidt sjovere at gå når det er solskin!
I weekenden har der været DM her i Odense og min gode veninde Christina har overnattet i vores lejlighed. Det har bare været fantastisk hyggeligt at se hende igen.
Lørdag og søndag har Morten og jeg været i Fraugde og nyde solen på terrassen hos Louise og Søren. Det var som altid helt utroligt hyggeligt at se dem og hold op hvor er jeg misundelig på, at de har den terrasse de bare lige kan gå ud på.
Nu i weekenden tager vi til Hejlsminde og bruger lidt til i Mortens families sommerhus, der er også helt utroligt lækkert der nede så det glæder vi os rigtig meget til! Søndag fylder Mortens kusine Caroline år så hun skal jo også fejres.

jeg håber i alle har en dejlig uge indtil nu!

Knus

Fantastisk opkrift på speltboller!

2008-04-18T00:17:00.000+02:00

Det er egentlig en opskrift på franskbrød, men det stoppede ikke mig :)

ca 1 kg sigtet speltmel

ca 6 dl mælk

50 g gær

2 tsk sukker

2 tsk salt

50 g smør eller margerine

mælk til pensling

lun mælken til den er håndvarm og opløs gæren deri. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen til den er ensartet (den klistre lidt, men lad jer ikke snyde, det er meningen!) lad dejen hæve lunt og tildækket i ca 20 minutter til dobbelt størrelse, slå dejen sammen og del den i to. Lad de to kugler hvile i 2-3 minutter og form det ønskede antal boller.
Lad bollerne hæve på en bageplade i ca 30 minutter og bag dem ved 225 grader (220 grader ved varmluft) i ca. 15 minutter.

De bliver helt fantastisk lette og luftige og de smager bare rigtig rigtig godt!

Lidt frustrationer

2008-04-16T19:22:00.000+02:00

Hvordan kan det lade sig gøre, at det danske sygehusvæsen er så PI*** umuligt at have med at gøre?!
Her sidder jeg, og venter på at få et brev fra rigshospitalet om undersøgelse på Reumtaologisk Klinik. Jeg har benyttet mig af det frie sygehusvalg fordi, der her i Odense først var tid til mig d. 20. maj og det synes jeg bare ikke jeg kan vente på! Så ringer man til den patientrådgiver man har fået anvist og man får at vide, at på rigshospitalet har de kun halv så lang ventetid. Det lyder da super godt og der bliver man så henvist til efter at være blevet oplyst om, at man i følge loven har krav på at få en ny tid inden for otte dage. Nu er der gået næsten 3 uger og jeg har ikke hørt en lyd. Så prøver man jo at ringe til rigshospitalet for at få noget at vide, men på Reumatologisk Klinik er man åbenbart ikke interesseret i Patientplejen for de har kun telefontid mellem 9 og 10 og så kan man ellers ringe op til den ene optagede tone efter den anden. ARGH!!!!!!!
Jeg er nået der til nu, hvor jeg bare har lyst til at opgive det hele. Vænne mig til tanken om, at jeg åbenbart bare ikke skal have lov til at blive undersøgt mere så jeg kan få at vide hvorfor jeg bliver ved med at være syg. Mit overskud og min positive indstilling til det hele kan efterhånden ligge på et meget meget lille sted!

Nybagte boller og rævesøvn

2008-04-14T00:13:00.000+02:00

I går var det Mortens fødselsdag og han havde besluttet, at det ville være rigtig dejligt med nybagte boller til morgenmad. Det projekt ville jeg da gerne støtte i dagens anledning.
Jeg stod op kl 10, mens Morten stadig lå og sov, og gik ud i køkkenet for at bage boller.
En time senere ville jeg så vække Morten så han kunne komme op og få gaver og morgenmad/brunch. Jeg kunne godt se på ham, at han vidst ikke sov helt da jeg kom ind og jeg fik da også lokket ud af ham, at han bare havde ligget og ladet som om han sov siden jeg stod op klokken 10. Mon man nogen sinde bliver for gammel til at sove rævesøvn på sin fødselsdag?
Efter morgenmaden fik Gør-det-selv-manden i Morten vidst overtaget, han gik i hvert fald igang med at hænge højttalere op, så lyden fra anlæget er så optimal som muligt, og han hængte kabelkanaler op så der ikke længere er nogen ledninger at se. Det er nu dejligt når det er gjort! Det er jo noget pænere end løse ledninger.
Mens Morten var i det praktiske hjørne fik jeg forberedt fødselsdagmiddag til igår aftes. De eneste gæster Morten ville have på besøg, var Louise og Søren, vores to rigtig gode venner her fra Odense. Det endte da også med at blive et stort hit, både maden og fødselsdag"festen". Det var bare utroligt hyggeligt og vi endte da også med at komme alt alt for sent i seng.
I dag er vi trætte, men har nu alligevel fået ordnet lidt forskelligt. FX har vi været en tur i plantorama efter spåner og mad til vores hamstre og vi har fået gjort deres bure rene.
Sidst på eftermiddagen vil vi sætte kursen mod Struer. Det er jo dejligt vejr, så vi har besluttet os for at tage Suzukien og gøre en lille tur ud af det. Det bliver dejligt at komme ud og køre lidt på motorcykel igen.

jeg håber i alle har haft en god weekend :)

mandag

2008-04-07T23:01:00.000+02:00

Så er endnu en weekend slut. Det har været en rigtig god en af slagsen. Fredag mødtes jeg med Morten på banegården i Århus, vi blev hentet af min far og kørt til Risskov.
Lørdag var vi med mine forældre på besøg hos Moster Signe og Niels (min fars moster og onkel) og det var bare så hyggeligt at se dem igen. Det blev til en dejlig gåtur i skoven hvor de bor og en rigtig god dag sammen med nogle dejlige mennesker.
Lørdag aften stod den på Besserwisser, det er godt nok utroligt sjovt det spil! Jeg var på hold med min far og Morten med min mor og efter ca 3 timer endte spillet vidst uafgjort 1-1.
Søndag sov vi længe og efter morgenmaden gik vi en dejlig lang tur omkring Egå Engsø, en kunstigt anlagt sø der har skabt et fantastisk naturområde lige midt i byen. Resten af søndagen stod på afslapning inden vi blev kørt til banegården og tog toget i hver vores retning kl 19.30.

I dag har jeg rigtig været aktiv, jeg stod tidligt op og cyklede ud efter grøntsager og andre dagligvarer, så ryddede jeg lidt op, spiste frokost og lavede isterninger til på lørdag. Da jeg var færdig med det cyklede jeg ned i byen efter en fødselsdagsgave til Morten. Nu er jeg hjemme igen og skal snart igang med sidste omgang oprydning.
I morgen tager jeg til Struer for at besøge Morten, vi skal i biografen og se Flammen og Citronen og torsdag skal vi til Herning og se Ørkenens Sønner med Mortens familie.

På lørdag er det Mortens fødselsdag og vi får besøg af vores gode venner Louise og Søren til middag og fødselsdagshygge. Det bliver dejligt med en stille fødselsdag og eftersom det er sådan Morten bedst kan li det, så passer det jo rigtig godt!

Nu vil jeg igang med at rydde op igen. I må have en god uge alle sammen!

Næsten weekend :)

2008-04-03T10:06:00.000+02:00

Nu må det være tid til et nyt indlæg...!
Det er blevet onsdag aften og klokken er mange. Finder oftere og oftere mig selv oppe på dette tidspunkt med tusind tanker kørende rundt i hovedet. Ligeså meget som jeg nyder at være alene hjemme om dagen og aftenen, ligeså lidt bryder jeg mig om det om natten lige for tiden. Så snart jeg ligger mig i sengen er jeg lysvågen, den mindste lyd får mig til at fare sammen. Det er jo fjollet, for man skulle jo netop tro, at man befinder sig sikkert når man bor i en lejlighed på 3. etage. Det har heller ikke været sådan her altid, det er noget der er startet indenfor den sidste måned og jeg håber snart at det går over igen!

Jeg har en underlig følelse af, at der sker meget men samtidig nærmest ingenting i mit liv lige nu. Jeg går og venter på et brev fra Rigshospitalet om undersøgelse på Reumatologisk klinik. Her i Odense havde de først tid d. 20. maj og det synes jeg der er lige længe nok til. Al den her ventetid er bare så frusterende, kunne godt snart tænke mig at der sker noget! Er træt af at være syg og afkræftet og endnu mere træt af, at uanset hvad jeg gør for at få det til at gå væk, så hjælper det bare ikke. Det er dybt frustrerende ikke at kunne holde til alt det man plejer at kunne holde til, jeg gider det snart ikke mere!

De sidste par mdr har været fyldt med weekendaktiviteter og også denne weekend står på en tur "ud af huset".

I morgen har min lillebror fødselsdag, han bliver 19 år, så fredag tager vi til Århus for at fejre ham. Lørdag går turen til Hadsund til min fars moster og onkel, de har nærmest været som et ekstra hold bedsteforældre for mig hele mit liv. Søndag går turen så tilbage til Odense.
Det er en måned siden jeg sidst har set mine forældre og min lillebror, så jeg glæder mig bare rigtig meget til at komme hjem.

Nå, det blev en længere klagesang fra min side. Det må i undskylde :) Jeg håber alle har det godt!

Knus

Things we lost in the fire

2008-03-18T04:52:00.000+01:00

Herre, giv mig sindsro til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre,

mod til at ændre de ting jeg kan,

og lær mig at forstå forskellen.

jeg har lige været i biografen og se Susanne Biers seneste film, "Things we lost in the fire"
det er bare en rigtig god film om det, at vende tilbage til livet efter forskellige nederlag.

Filmens ene hovedperson er en narkoman der prøver at blive clean. Til et af AN møderne hører man bønnen jeg har skrevet øverst og jeg synes faktisk den bøn rammer lige præcis det filmen handler om.
Hvis i ikke har set den, så skulle i tage at gøre det :)

Håber jeres uge er startet godt :)

Reklame

2008-03-17T02:08:00.000+01:00

Der er blevet lavet en rigtig flot blog for børnekirken i Århus!
Se den på:

www.bornekirken.blogspot.com

Weekend

2008-03-17T01:04:00.000+01:00

Så er endnu en weekend ved at være slut. Denne weekend har vi tilbragt hos Mortens familie i Egtved.

Igår var der dømt surprisefødselsdagsfest for Mortens bedstemor, hun blev 75 år i mandags.
Bedstemor havde overhovedet ikke fattet mistanke til noget som helst, så det var rigtig fantastisk at se hendes reaktion da hun så alle sine gæster.
Vi havde en rigtig god og meget vellykket dag, det var skønt!

senere på eftermiddagen kørte Morten og hans far ud for at kigge til Mortens motorcykel. Den ville ikke starte sidste weekend og det skulle der gøres noget ved.
De fik lavet motorcyklen og Morten var slet ikke til at skyde igennem resten af aftenen.
I dag blev jeg kørt på mortorcykel til Kolding, hvor jeg stod på toget med al vores bagage. Morten fortsatte helt hjem til Odense. Jeg er lidt glad for, at jeg tog toget fra Kolding, for Morten var noget forfrossen da han kom hjem. Men det var skønt at være ude og køre igen og jeg glæder mig rigtig meget til det bliver lidt varmere.

Tirsdag i sidste uge fik jeg mig lidt af en overraskelse mens jeg sad og spiste morgenmad.
Min lille udbrydderkonge på billedet til venstre, har åbenbart fundet ud af, at hun kan komme ud af de små firkanter som man også kan se på billedet.
Bedst som jeg sidder og spiser cornflakes i vores sofa, ser jeg, ud af mine ene øjenkrog, noget brunligt der bevæger sig ved min fod. Jeg kigger ned og der sidder Mr Jingles og kigger på mig, som om det var det mest naturlige i hele verden at hun lige skulle sidde der og ikke oppe i sit bur som hun burde. Jeg fik hende samlet op og fik hende sat ind i buret igen, men jeg kunne nu godt tænke mig at vide hvordan hun er kommet ned fra kommoden som buret står på, og hvor længe hun har været ude! Den lille røver!

I morgen tager Morten tilbage til Struer, han har desværre ikke fri de tre hverdage inden påske.
Jeg har en aftale med Karen om at tage i biografen og se "Things We Lost in the Fire" og så tager vi ud og spiser bagefter. Det bliver rigtig rigtig hyggeligt og jeg glæder mig rigtig meget til det.

Jeg tror jeg vil slutte mit lange indlæg for denne gang :) Jeg håber i alle har haft en god weekend.
Knus

Ny blog

2008-03-14T15:15:00.000+01:00

Hej alle :)
Jeg har valgt, at starte en ny blog. Den "gamle" blog blev mere og mere kryptisk at vedligeholde. Nu prøver jeg lykken her og så håber jeg at det er nemmere og sjovere :)

Ud over ny blog så har jeg faktisk fået svar på prøverne fra sygehuset. Scanning af hjerne og røntgen af lunger viste ikke noget. Det var jo rigtig dejligt. Jeg blev afsluttet fra neurologisk afd og sendt tilbage til min egen læge som har sendt mig tilbage til sygehuset, denne gang medicinsk afd. Så nu håber jeg snart de finder ud af noget. Det er lidt træls at være kastebold rundt i sundhedsvæsenet.
Alt dette har også betydet, at jeg har valgt at blive sygemeldt fra studiet resten af dette semester. Jeg har brug for tid til at blive rask og det, uden at have eksamensstress hængende over hovedet.

Her i weekenden skal vi hjem til Mortens forældre. I morgen står den på fødselsdagssurprise for Mortens bedstemor, hun er fyldt 75, og det bliver lidt sjovt. Søndag tager vi hjem til Odense begge to og Mandag skal Morten tilbage til Struer.
Han er rigtig glad for at arbejde for B&O og han har nogle rigtig gode kolleger. Det er dejligt :)

I må have en rigtig god weekend alle sammen!