Midtvejsevaluering

I dag går jeg ind i 22. graviditetsuge, dvs at jeg nu er mere end halvvejs i min graviditet - Der er 19 uger til Prinsessen (forhåbentlig) melder sin ankomst.

I starten af graviditeten døjede jeg med kvalme. Jeg havde lige nået at tænke - Nej hvor skønt at jeg slet ikke har kvalme, og så ramte den ellers også bare! Det var hårdt og træls at have kvalme, samtidig med at bacheloropgaven bare skulle skrives, praktikbesøg skulle overståes m.m når man mest bare havde lyst til at ligge i sengen og lide i stilhed! Alle gode råd blev afprøvet, men der var ikke noget som hjalp særligt godt.
Kvalmen gik heldigvis over - Fra den ene dag til den anden!
I stedet for kvalmen tog bækkenløsningen så over - Tidligere traumer på bækken og lænd disponerer ekstra meget til bækkenløsning, og et biluheld som 15 årig og et fald fra en hest som 20 årig er åbenbart mere end rigeligt som udløsende faktorer.
Jeg blev færdig med min uddannelse d. 25/6-11 og blev derefter sygemeldt indtil fødslen, så bækkenet kan få den ro det har brug for. Det er godt og trygt at kunne gå hjemme og passe på sig selv, især efter et besøg hos min fysioterapeut i mandags (d. 25/7), som meget nedslående kunne konstatere, at "det bliver jo kun værre fra nu af". Jeg er nu udstyret med et bækkenbælte, og det er tæt på at være min nye bedste ven - For hold op hvor det virker! Min fysioterapeut kunne samtidig fortælle, at det nok var en idé at begynde at prioritere alle aktiviteter grundigt - En daglig gåtur kan være en rigtig god idé, men ikke hvis man også har lavet en masse andre ting den dag.
Dem, som kender mig godt ved, at det der med at sidde stille og lade andre ordne hus og have, det passer mig enormt dårligt. Jeg får dårlig samvittighed omgående, når Morten finder støvsugeren frem. Han er heldigvis meget omsorgsfuld, og er fuldstændig ligeglad med, at jeg ikke kan deltage aktivt i det huslige for tiden. Det vigtigste er nemlig at jeg passer godt på mig selv og vores lille pige synes han. Det må jeg så prøve at huske på!
Nu skal det jo heller ikke forståes som om, at det bare er rigtig træls det hele, for det er det absolut ikke! Når man ser et billede som det lige nedenunder og når man mærker livstegn den lille prinsesse, så forsvinder alle problemer og bekymringer som dug for solen!

Det er svært at få ind i hovedet, at det der billede er af vores barn, og ikke bare nogen andres! Men det bliver fantastisk at blive forældre - Vi glæder os!

Vi har købt en bog hvor man kan beskrive det første leveår, begyndende fra den dag man finder ud af man er gravid. I den bog er der blandt andet plads til, at skrive et brev til sit ufødte barn. Det er vi igang med, vi skriver bl.a. alle de ting hun oplever før hun bliver født. Listen er allerede lang. 

Konklusionen her lidt mere end halvvejs må være:

Selvom det nogle gange er rigtig træls at have ondt i bækkenet om aftenen, så er det sandelig det hele værd, når man tænker på, hvad der venter!